Birthe Neumann om fru Fjeldsø: Jeg ville ikke holde ud at være sammen med hende

Birthe Neumann har været glad for at spille fru Fjeldsø, men hun ville ikke kunne holde til hendes selskab i det daglige.

Birthe Neumann har igennem ti sæsoner spillet fru Olga Fjeldsø i 'Badehotellet', og nu er det tid til at sige farvel til en karakter, der har betydet meget for hende.

LÆS OGSÅ: Efter lang tavshed: Nu er Casanova tilbage

- Det har været vanvittig sjovt, og jeg har været utrolig glad for den rolle. Den rolle har været rigtig sjov, fortæller Birthe til HER&NU mandag aften til gallapremiere på 'Badehotellet' og tilføjer, hvad hun godt kan lide ved rollen:

- Det, at hun ikke har noget filter, og at hun kan finde på at sige alting, alt det som man kan gå og tænke, men som man ikke tør sige, det siger hun. Det synes jeg er sjovt. Det er tit helt forkert og over grænsen, men meget tit er der en bund af sandhed i det.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Oh Land forsøgte at stoppe Nicolaj

Artiklen fortsætter under billedet.

Med til optagelse af Tv-serien Badehotellet  ved Grønnestrand ved Svinkløv MÅ IKKE BRUGES FØR DEN VISES PÅ TV2 TILDECEMBER 2016Birthe NeumannSonja Oppenhagen
Med til optagelse af Tv-serien Badehotellet ved Grønnestrand ved Svinkløv MÅ IKKE BRUGES FØR DEN VISES PÅ TV2 TILDECEMBER 2016Birthe NeumannSonja Oppenhagen

Ifølge Birthe er det dog vigtigt, at fru Fjeldsø blot er en karakter og et arbejde.

- Jeg synes, hun er skøn, men jeg ville ikke kunne holde ud at være sammen med hende i det daglige, men jeg kan godt lide at være inde i hende, når jeg arbejder, fortæller Birthe ærligt.

Flere af skuespillerne fra 'Badehotellet' har taget en personlig genstand med hjem som minde, men det har Birthe ikke.

- Jeg tog ikke noget med hjem. Der var ikke noget af det tøj, jeg havde på, som jeg savner. Det var en farveskala, der ikke lige var mine farver, så jeg havde ikke noget, der skulle med hjem, griner hun.

LÆS OGSÅ: De kendte reagerer på Søren Papes død: Jeg er så ulykkelig