Jens Jacob Tychsens dramatiske afslutning: Hr. Weyse skulle dø

Jens Jacob Tychsen er ikke til "de levede lykkeligt til deres dages ende"-afslutninger.

I dag er dagen, som mange danskere har ventet på. Det er nemlig dagen, hvor TV 2 har premiere på sæson 10 og sidste sæson af 'Badehotellet'.

Året er 1946, og der er ikke længere krig i Danmark, og selvom vi ikke ved, hvordan det hele ender endnu, så har Jens Jacob Tychsen leget med tanken om, hvordan det skulle ende for hans karakter Edward Weyse.

- Jeg har da haft mange tanker, og jeg har min smag. Jeg er for eksempel ikke til gode slutninger og lykkelige slutninger. Jeg har tænkt masser af tanker - tænk, hvis fru Helene, hun var død, og Weyse pludselig stod alene med de to børn, eller tænk, hvis han (Weyse red.) døde?, fortæller Jens Jacob Tychsen med et grin til HER&NU.

Han er dog ikke blevet helt populær, når han har nævnt det for seriens forfattere.

- Jeg har oven i købet sagt til Stig og Hanna - lav en Game of Thrones - lad Weyse drukne ude i Vesterhavet og lad folk få et chok. Der kunne være sket mange ting.

LÆS OGSÅ: De kendte reagerer på Søren Papes død: Jeg er så ulykkelig

Hvordan det hele ender, kan du se, hvis du følger med de kommende søndage på TV 2. Første afsnit har premiere i dag den 3. marts på TV 2 kl. 20.00 eller på TV 2 PLAY.

LÆS OGSÅ: Maria Hirse tager bladet fra munden: Sådan var fængslet