Barbara Moleko afslører stor beslutning efter 'Vild med dans'
En tur i 'Vild med dans'-karusellen har ført til, at Barbara Moleko vil gøre noget, som hun har været bange for i ti år.
Sangerinden Barbara Moleko og danseren Damian Czarnecki dansede for sidste gang i denne omgang af 'Vild med dans'.
LÆS OGSÅ: Daniel Wagner tilbage i 'Vild med dans': Underviser i dans
Selvom det var en tydeligt skuffet sangerinde, som HER&NU mødte efter showet, lagde hun ikke skjul på, at hun er taknemmelig for sin tid i 'Vild med dans'.
Oplevelsen med 'Vild med dans' har nemlig ført til, at hun har taget en gangske særlig beslutning.
LÆS OGSÅ: Daniel Wagner tilbage i 'Vild med dans': Underviser i dans
- Jeg skal udfordre mig selv i ting, som jeg ikke kan i forvejen meget mere nu. Jeg føler, at jeg tør meget mere nu - generelt i hele livet. Jeg skal ud og have kørekort nu, siger hun og tilføjer:
- Jeg har ikke turde at tage kørekort i ti år nu - nu skal jeg ud og have det kørekort, for hvis jeg kan danse, så kan jeg eddermame også tage kørekort, lyder det med grin fra sangerinden.
Følelsesmæssig rejse
For Barbara Moleko har sin deltagelse i 'Vild med dans' været en kæmpe følelsesmæssig rejse.
- Jeg tror, at da jeg meldte mig til 'Vild med dans', der tænkte jeg, at det ville være en fysisk udfordring for mig, men jeg havde ikke regnet med, at jeg ville stå på gulvet og blive så sårbar som jeg gjorde, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Blå mærker over hele kroppen: Nu forklarer Özlem Cekic
Sangerinden tager dog med sig, at hun generelt kan meget mere, end hun forestillede sig.
- Jeg tager med, at man er stærkere, end man tror, og man kan altid lidt mere, end man tror. Jeg tager med mig, at jeg virkelig gerne vil udfordre mig selv i ting, som jeg ikke kan i forvejen, afslutter hun.