Abdel om at være far: Lykkelig og bekymret

I en snart en måned har tv-værten kunne kalde sig far. Nu fortæller han, hvordan det er.

Den 4. august i år fik Abdel Aziz Mahmoud endnu en titel, da han blev far til en lille datter.

LÆS OGSÅ: Årets komiker 2022 er kåret: Se konens hyldest her

- Jeg er lykkelig og bekymret, og det, tror jeg, er helt normalt, fortalte GO' Aften Live-værten til HER&NU/Realityportalen, da han ankom til 'Zulu Comedy Galla' 2022.

Datteren er født ind i en vaskeægte regnbuefamilie. Hun er beriget med hele to fædre, nemlig Abdel og ægtefællen Andres Gylling Æbelø og en mor, Anne Gregersen. Hun er veninde til parret og nu også moren til deres barn.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se alle de kendte på den røde løber til ZULU Comedy Galla 2022

Overvejelserne omkring at skabe familie på den måde var ifølge Abdel simpel.

- Vi fandt ud af, at hverken Andreas eller jeg kunne få et barn, fordi ingen af os har en livmoder. Så fandt vi en veninde, der gad. Og så handler det om at finde en veninde, som synes, at det er plan A og ikke plan B, altså en der synes, det er fedt at få et barn i denne her konstellation, fortalte Abdel, som samtidig er kæmpe fan af konstellationen og finder mange fordele i den.

- Det er godt, at man får et barn på barnets præmisser i stedet for at starte med at forelske sig, og så finder ud af det hen ad vejen. Nu har vi jo talt alle scenarier igennem, og for mig fungerer det fantastisk godt.

LÆS OGSÅ: Efter hård kritik: Melvin afslører glædelige nyheder

Kardashian-ish

Datteren, som er knap en måned gammel, har fået navnet Ava, og det er vist ikke helt tilfældigt.

- Ava hedder hun. Mor hedder Anne, far hedder Andreas og baba hedder Abdel. Det er sådan meget Kardashian-agtigt at køre samme forbogstav til alle sammen, fortalte Abdel grinende.

LÆS OGSÅ: Tv-stjerner: Numsen bar

Abdel havde hørt om begrebet 'Regnbuefamilie', men var faktisk ikke helt klar over, hvad det egentlig gik ud på, før han selv var i én.

- Jeg tror, at lige præcis den her konstellation er jeg superglad for, afslutter han.