Katerina Pitzner: Jeg ser mig selv i Elvira
Katerina Pitzner kan genkende sig selv i datteren Elvira, men der er en væsentlig forskel.
Elvira Pitzner på 22 år er lige nu aktuel med sit eget program 'Bare Elvira', som hendes mor Katerina Pitzner følger nøje, og hun kan lide, hvad hun ser.
- For mig er det sjovt at se Elviras nye program, for jeg ser meget af mig selv i hende, da jeg var 22, skriver Diamantdronningen Katerina i et opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: Elvira får opbakning fra familien: Hun er modig
Katerina har tidligere skrevet et opslag om, at hun er stolt af Elvira, fordi hun er modig og tør dele sit liv, og selvom hun genkender meget af sig selv i Elvira, så er der en væsentlig forskel.
- Som barn og helt ung manglede jeg den grundlæggende tillid til livet, mine omgivelser og sågar indimellem mig selv. Men netop tilliden til livet ser ud til at være udgangspunktet for alt, hvad Elvira gør. Den er ekstrem vigtig, fordi den påvirker alle de valg, vi træffer, skriver Katerina fortsat.
LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner afslører stor overraskelse til søsterens fødselsdag
Ifølge Katerina er det aldrig for sent at genfinde tilliden til livet, hvis man har mistet den.
- Den kan læres eller geninstalleres, fordi vi hver eneste dag har mulighed for at træffe nye beslutninger om os selv og andre og sågar give hændelser en ny mening, skriver Katerina på Instagram.
LÆS OGSÅ: Türker og Sarah er igen kærester: Derfor var forholdet hemmeligt
Familien Pitzner er lige nu igang med optagelserne til endnu en sæson af 'Diamantfamilien', hvor man følger diamantsælgeren Katerina Pitzner og hendes tre døtre. Indtil optagelserne er i hus, kan du følge med i den mellemste søster Elvira Pitzners liv på Dplay.
LÆS OGSÅ: Skatter vender tilbage til skærmen