Elvira forklarer: Derfor skjuler jeg min datters ansigt

Elvira Pitzner er blevet mor, men det er kun de nærmeste, der må se datteren.

Elvira Pitzner, kendt fra "Diamantfamilien" på TV 2, er for få uger siden blevet mor for første gang. Elvira har fået en lille pige, som er klædt i yndigt tøj, men det er også det eneste, offentligheden får at se af den lille. 

LÆS OGSÅ: Realitystjerne vil være ægdonor

Elvira har nemlig valgt at skjule datterens ansigt. I en spørgerunde på Instagram forklarer hun årsagen. 

- Jeg føler en enorm trang til at beskytte hende. Der er mange mærkelige mennesker derude, og med en stor platform følger et stort ansvar, skriver Elvira og tilføjer:

- Jeg synes ikke, internettet er et sted for børn, og jeg vil gerne give hende mulighed for selv at vælge en dag, om hun vil være en del af det eller ej. 

Elvira pointerer, at hun ikke dømmer andre, der viser deres børn frem på de sociale medier, og hun har da også selv lyst. 

- Hun er så smuk og sød, at jeg har lyst til at dele hende. 

Offentligheden skal dog ikke forvente at få et glimt af datteren, Sophia, for også Elviras mand og familiemedlemmer dækker hendes ansigt til. 

LÆS OGSÅ: Tina Dickow om særlig gave fra Trine Dyrholm: ”Det er en lille vækkelse, jeg har haft”