Elvira Pitzner sælger sommerhuset: Her skal de bo

Det er ikke kun Mortada Haddad, som vil sælge sin luksuslejlighed. Snart kommer Elvira Pitzners sommerhus i Nordsjælland også på markedet.

I sommer 2022 erhvervede 'Diamant'-datteren Elvira Pitzner sig et sommerhus i Nordsjælland - nærmere bestemt i Dronningmølle.

LÆS OGSÅ: Derfor stopper Anne Laxholm i 'Vild med dans'

Nu er det dog snart slut med at kunne kalde sig sommerhusejer, da tv-personligheden har planer om at sælge ejendommen, som hun dengang købte for 2.975.000 kroner.

Det skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Ryan Reynolds elsker Danmark: De ved, hvordan man lever!

Beslutningen falder sammen med, at Elviras forlovede, Mortada Haddad, også har sat sin luksuslejlighed i København K til salg for et tocifret millionbeløb.

- Jeg vil gerne købe et helårshus, som min familie kan bo i, siger Elvira Pitzner til HER&NU om beslutningen.

Parret er på udkig efter et hus, der skal danne rammerne for deres fremtidige familieliv, da de sammen venter en lille datter, som kommer til efteråret.

Elvira Pitzner har dog planer om at blive i Nordsjælland.

Til Ekstra Bladet uddyber parret nemlig deres boligdrøm, som indbefatter, at de vil finde et hus i Nordsjælland med have og masser af plads til børn.

LÆS OGSÅ: Ét spørgsmål går igen: Nu svarer Julie Kriegler én gang for alle

Bryllup på programmet

Parret har nok at se til, da de - foruden salg af de respektive ejendomme - også er i færd med at planlægge bryllup.

Sommeren er blandt andet gået med at finde den helt rette bryllupsvenue i Frankrig, og stedet er nu fundet, hvor parret skal sige "Ja" til hinanden.

LÆS OGSÅ: Molly Egelind afslører: Fortryder 'Far til fire'-rolle