Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

Kæmpe 'Paradise'-drama: De lyver!

'Paradise'-Casper er ikke tilfreds med Teiturs udmelding om, at de har været sammen med den samme pige fra den nye sæson.

Forleden kunne Realityportalen afsløre, at en af de nye 'Paradise Hotel'-babes allerede har været sammen med tre tidligere paradisoer. Efterfølgende er det kommet frem, at det er den 21-årige Freja Rømer, der angiveligt allerede skulle have haft fingrene i Teitur, Casper og Jonass fra sæson 15.

Det fortalte sidste års vindere, Teitur og Anne, nemlig, da de gæstede Juicy News med Philip May.

LÆS OGSÅ: Kendt reality-hunk er ny paradiso

Efterfølgende lagde Casper en story på Instagram, hvor han skrev, at det ikke var sandt, og at Teitur har for vane at tale over sig. Så hvem taler egentlig sandt?

Er blevet uvenner over det

Ifølge Casper har hverken Anne eller Teitur fortalt sandheden i programmet, og det er han godt træt af.

- De ved ikke noget som helst og har begge talt over sig, fortæller Casper Realityportalen og fortsætter:

- Jeg aner ikke, hvor de har det fra. Jeg er uvenner med dem begge nu. Anne har sagt undskyld, og at hun godt ved, det ikke var okay, men det hjælper ikke så meget på det nu.

Overfor Realityportalen indrømmer Teitur, at han tog fejl. Han troede, at Casper og Freja har været sammen, da han deltog i interviewet med Juicy News. Anne har ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

HOT NEWS: Se de nye paradisoer her 

Taler ikke med Freja

Casper afviser blankt, at han har talt med Freja om den historie, Anne og Teitur har fortalt om dem.

- Hende taler jeg ikke med. Desuden ses jeg med en pige, så det ville være dumt at ses med Freja også.

Freja ikke ønsker at kommentere på, hvorvidt hun har været sammen med Casper.

LÆS OGSÅ: Türker afslører ny og iskold taktik på ‘Paradise Hotel’

LÆS OGSÅ: Paradiso raser over utroskabsrygter