Türker til premieren på 'Paradise Hotel' sæson 16 (Foto: Anthon Unger)
Türker til premieren på 'Paradise Hotel' sæson 16 (Foto: Anthon Unger)

Türker afslører ny og iskold taktik i 'Paradise Hotel'

For tredje gang tjekker reality-deltageren ind i Mexico.

Til premierefesten for 'Paradise Hotel', som tirsdag aften fandt sted i Cirkusbygningen i København, dukkede et særdeles velkendt ansigt op.

- Det startede med en joke, som så blev til virkelighed. Det er den samme person, der er deltager ansvarlig og caster til 'Paradise' og til 'Robinson', og da jeg var med i 'Robinson', lavede vi sjov med, at jeg skulle være med i 'Paradise' for tredje gang, fortæller en meget glad Türker, der har taget kæresten, den tidligere 'Paradise'-deltager Sarah Tiedt, med sig.

HOT NEWS: Se de nye paradisoer her 

Den 26-årige reality-deltager mener, at programmet passer godt til hans personlighed, og skulle han vælge mellem 'Paradise' og 'Robinson', ville han helt klart vælge at tjekke ind på det smukke hotel i Mexico.

- Jeg har ikke fået det ud af 'Paradise', som jeg gerne vil. Og så er det bare lige mig med fest, ballade, hygge, mad og fri sprut. Det har det hele, siger han.

LÆS OGSÅ: Hør årets 'Paradise'-sang her 

Vil lege med de andres følelser

Da Türker i 2012 var med i 'Paradise Hotel' for første gang, var han 19 år og tilbragte det meste af sin tid på solo-værelset, da det gennem 8 afsnit ikke lykkedes ham at få en partner.

- Den her gang er jeg blevet ældre og klogere, så jeg vil spille mere taktisk. Jeg vil stikke lidt mere til de andre, svine dem til, gøre dem glade og lege med deres følelser, siger han.

LÆS OGSÅ: Paradiso afslører hemmelige detaljer om ‘Paradise Hotel’

Med Türkers egne ord var han i de tidligere sæsoner både ung, dum og naiv.

- Men den her gang, der får den maks gas. Og jeg vil afsløre én ting. Der sker alt i den her sæson. Jeg har gjort nogle ting, jeg fotryder, og som jeg ikke er stolt af, men hvad det er, må vi se, når afsnittene bliver vist, siger han.

Sæson 16 af 'Paradise Hotel' har premiere den 1. januar 2020 og kan ses på streamingtjenesterne Viaplay og Viafree

LÆS OGSÅ: Derfor er det forbudt at fejre fødselsdage på ‘Paradise Hotel’