Jonas Larsen 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2)
Jonas Larsen 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2)

Jonas i chok over sin date: Hun lignede ikke en på 40 år

Jonas havde udset sig en sød pige blandt sine speeddates, men han måtte trække i land, da han hørte hendes alder.

I første afsnit af 'Kærlighed hvor kragerne vender', der netop har haft premiere på TV 2, er de fire singler Jonas, Mathias, Peder og Christian på speeddate med de ud af i alt 22 piger, der ønsker at date dem. Der er allerede efter første afsnit lagt i kakkelovnen for nogle gode matches.

Jonas på 25 troede da også, at han havde udset sig en sød pige, der lige var ham, indtil han blev oplyst om hendes alder.

LÆS OGSÅ: ’Kærlighed hvor kragerne vender’ er tilbage: Her er de fire singler

- Hvis jeg vidste, hun var 40 år, så havde jeg ikke sagt, som jeg gjorde, men jeg vidste ikke, at hun var 40. Jeg var begyndt at spørge om noget andet end alder, hvor de kommer fra, og hvad de laver til daglig, så jeg får ikke spurgt om, hvor gammel hun er. Det er først sidst på aftenen, hvor jeg står med mine billeder, og jeg siger til Peder, at jeg tror, at det skal være de her. Så siger Peder til mig, at hun er 40, fortæller Jonas til HER&NU.

Kærlighed hvor kragerne vender. Hurup Thy. (Foto: Anders Brohus/TV 2)
Kærlighed hvor kragerne vender. Hurup Thy. (Foto: Anders Brohus/TV 2)

LÆS OGSÅ: Lykkelige Dennis Knudsen: Jeg skal være far igen

Selvom alder blot er et tal, så kom det bag på Jonas, at Helle var 40.

- Om hun så er skide sød og det flotteste, jeg har set, så skal jeg ikke have en kæreste på 40. Jeg er 25, det er næsten mit liv to gange. Hun var skide sød Helle, og hun lignede ikke en på 40, og det var nok der, jeg gik fejl i byen med, at jeg ikke fik spurgt, hvor gammel hun var, fortæller Jonas, der også tænker på alt andet, der følger med, hvis man vælger en kæreste, der er så meget ældre end en selv.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-vinder efter Jes Dorphs fyring: Kvinder, nu må i simpelthen stoppe

- Det er jo ikke kun hende - hun har også en helt anden vennekreds, når hun er 40, og det er ikke sikkert, at det vil komme til at fungere. Det er i hvert fald en for stor mundfuld for mig. Jeg har stadig krudt i røven, og det skal man da også have som 25-årig, og det er ikke sikkert, at hun ville kunne leve med det, fortæller Jonas, der foruden Helle så potentiale i mange af pigerne.

- Nogle var rigtig søde, og hvor jeg kunne se potentiale, der gik tiden rigtig hurtigt. Men der, hvor pigerne slet ikke var min type, der var de to minutters speeddate lidt langtrukken, for der gav jeg mig ikke lige så meget, da jeg ikke var interesseret. Men der var flere søde piger, end piger, der ikke var min type, så det var ikke let at vælge, afslører Jonas.

LÆS OGSÅ: Lea Hvidt Kessler chokerer alle med overraskende billede

Hvem Jonas og de andre singler vælger ud af de mange dates kan man se næste onsdag på TV 2 eller på TV 2 Play.

Mathias Hangaard, Christian Svaneborg, Jonas Larsen og Peder Damborg. 'Kærlighed hvor kragerne vender sæson 2. (Foto: Anders Brohus/TV 2)
Mathias Hangaard, Christian Svaneborg, Jonas Larsen og Peder Damborg. 'Kærlighed hvor kragerne vender sæson 2. (Foto: Anders Brohus/TV 2)