’Kærlighed hvor kragerne vender’ er tilbage: Her er de fire singler

Det populære datingprogram 'Kærlighed hvor kragerne vender' er tilbage på TV 2.

Fire singlefyre fra Thy er klar til at byde pigerne velkommen på date i TV 2's kærlighedsprogram 'Kærlighed hvor kragerne vender', der er tilbage med en sæson 2 - denne gang er fyrene ikke fra Sønderjylland, men fra Nordvestjylland, men konceptet er helt det samme.

Jagten på kærligheden er svær i de små landsbyer, da mange piger flytter ind til byerne. Nu får fire nye singlefyre en unik mulighed for at date en flok bypiger i håbet om at finde den eneste ene.

LÆS OGSÅ: De bedste citater fra 'Landmand søger kærlighed'

De fire nordvestjyder Mathias, Jonas, Christian og Peder har forgæves søgt efter kærligheden i deres landsbyer. Her flytter hovedparten af pigerne til storbyen, og det gør jagten på kærligheden svær. Når bypigerne kommer til Thy, skal fyrene sørge for at give et godt indtryk med deres salgstaler om dem selv og deres landsbyer og efterfølgende skrue charmen på, når der skal speeddates.

LÆS OGSÅ: Medina afslører kønnet

De fire singler:

Mathias

Mathias på 34 år er en flittig fyr, der bruger det meste af sin fritid på at hjælpe sine kammerater med byggeprojekter. Han har også benzin i blodet og kører motorcykel, og så drømmer han om at finde den rigtige pige og skabe sin egen lille familie.

Mathias Hangaard 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2)
Mathias Hangaard 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2)

LÆS OGSÅ: Dating-fyrene fra 'Kærlighed hvor kragerne vender': Sådan er det gået

Jonas

25-årige Jonas elsker Thy og bor i sin mormors fødehjem, som han selv har sat i stand. I sin fritid roder han med biler, og så erkender han blankt, at han ikke er nogen stor kok. Hans følgesvend er hunden Alma, men han er klar til at dele sit hjem med andre end den.

Jonas Larsen 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2)
Jonas Larsen 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2)

LÆS OGSÅ: LISTE: De mest sete danske tv-serier i 2020

Christian

Christian er 27 år, og han leder efter en kæreste, der vil bo sammen med ham ved Limfjorden og hjælpe ham med at indrette hans hus. Han sejler en del i sin egen båd og har fundet sit drømmehus - nu mangler kun drømmepigen.

Christian Svaneborg 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2)
Christian Svaneborg 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2)

LÆS OGSÅ: Ærlige Amalie: Sådan går min amning med brystimplantater

Peder

Peder på 37 år arbejder som smed på havnen. Han savner tosomheden, og så vil han gerne dele sin kærlighed for naturen med en kæreste. Han kan være lidt af en vildbasse, siger han selv, og elsker at køre moutainbike.

Peder Damborg 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2)
Peder Damborg 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2)

LÆS OGSÅ: TV-værten ville være skuespiller: Jeg opgav min drøm

I første sæson havde tre ud af fire fyre heldet med at finde kærligheden i programmet, så det bliver spændende, om denne sæsons singler kan gøre dem kunsten efter.

Du kan se 'Kærlighed hvor kragerne vender' sæson 2 på TV 2 den 6. januar.

LÆS OGSÅ: Ærlige Anders Lund Madsen: Har droppet spejlet