Emilie og Anders planlægger særligt besøg

Til sommer skal parret besøge et sted, som betyder noget helt specielt for dem.

Omgivet af marker og skov troner den gamle tofløjede herregård Broløkke i landskabet på Langeland, og den fik sidste år en helt særlig betydning for 32-årige Anders Ingwersen og 28-årige Emilie Lindevang.

- Det var der, hvor 'Kærlighed hvor kragerne vender' blev optaget, så det var der, vi mødte hinanden for første gang, forklarer Emilie til HER&NU.

Under optagelserne til 'Kærlighed hvor kragerne vender' lejede produktionen værelser på herregården til deltagerne, og til sommer planlægger parret igen at overnatte i sengene bag de gule mure - denne gang på samme værelse.

- Vi vil gerne besøge stedet igen, når det er godt vejr. Derfor har vi aftalt, at vi tager derhen til sommer, fortæller Emilie og Anders supplerer:

- Jeg har jo en båd, og jeg tænker da, at vi sejler en tur til Langeland i den.

I parrets fælles lejlighed har de i dag også et minde om Broløkke. På en plakat, med en illusion af to hænder som fletter fingre, står der nemlig '29. august 2023 - Broløkke'.

"Kærlighed hvor kragerne vender" 2024Anders IngwersenEmilie Lindevang