I dag starter 'Badehotellet'-optagelser: Alt gik ikke som planlagt
Der er tradition for, at der skal opstå problemer, når optagelserne til 'Badehotellet' skydes i gang, og i år er ingen undtagelse.
For syvende gang mødes alle skuespillerne i 'Badehotellet' for at tage hul på endnu en spændende sæson af danskernes favoritserie. Men traditionen tro, så er holdet bag serien stødt på problemer allerede på den første optagedag. Sidste år gik strømmen på den første dag, og i år er det en levende forhindring, de er stødt på.
LÆS OGSÅ: Kort barsel til ‘Badehotellet’-stjernen: Min mand kan være babysitter
Der var nemlig en flok svaler, der havde fundet sig godt til rette under loftet i studiet, cirka otte meter over jorden, hvor produktionsfolkene ikke kunne nå dem, det skriver TV 2. Og svalerne larmede så meget, at det ødelægger lyden under optagelserne, så de skulle ud. Men de magelige fugle var ikke så nemme at komme af med, da de er fredet, så produktionen kunne ikke bare skyde dem. Heldigvis har de dog fundet en løsning.
Svalerne bliver altså ikke de første til at få et smugkig på den kommende sæson af Badehotellet, men de er ikke de eneste, der stadig må gå rundt i uvished om, hvad syvende sæson byder på. Skuespillerne mødtes til første læseprøve i går, men hele serien er ikke engang skrevet færdig endnu.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er TV 2’s hemmelige plan for ‘Badehotellet’
- Vi ved ikke, hvad der skal ske i den nye sæson. Vi har manuskript til de to første afsnit, men ikke mere. Vi er lige så spændte på handlingen, som seerne er. Vi filmer lidt i blinde, og sådan har vi altid gjort det, fortæller producenten til tv2.dk.
Så selv skuespillerne og folkene bag ved endnu ikke, hvad der venter deres karakterer, og om det kommer til at ende lykkeligt, når sommeren er ved at være slut. Sikkert er det dog, at krigen kommer til at spille en rolle, idet den netop var ved at begynde at få sit indtog i Danmark, da vi slap 'Badehotellet' efter sjette sæson.
LÆS OGSÅ:Folkene bag forklarer: Derfor slutter ‘Badehotellet’ sådan