Stor hemmelighed om 'Badehotellet' afsløret
Alt er bestemt ikke, som det ser ud til på 'Badehotellet'.
Noget af det mest omdiskuterede den forgangne uge er slutningen på 'Badehotellet', for var det den rigtige slutning? Var det smukt eller uforløst? Lørdag aften fik seerne svar på mange spørgsmål, da TV 2 sendte programmet 'Sidste tjek ud fra Badehotellet: Fra første værsgo til sidste .... og tak'.
LÆS OGSÅ: Stjernernes souvenirs: Varige minder
Her fik man som seer et unikt indblik i, hvordan optagelserne har fungeret, og så kommer der nogle sandheder på bordet.
Man får blandt andet at vide, at det slet ikke er Hr. Weyse selv, der spiller på klaveret, når han har underholdt hele hotellet. I virkeligheden kan Jens Jacob Tychsen nemlig slet ikke spille.
LÆS OGSÅ: Mette Sommers kæreste prøvede at forhindre tv-deltagelse
- Holdet bag 'Badehotellet' er i gang med en optagelse , man normalt ikke ville lægge særligt mærke til, men den er alligevel afgørende for serien. Pianist Søren Kristiansen spiller på det klaver, som karakteren Edward Weyse normalt sidder bag, lyder det i afsnittet.
Søren Kristensen er en af landets bedste jazzpianister, og han lever af musikken til daglig.
Forfatterne forklarer usynligt twist i slutningen
Og det viser sig også, at slutsangen og scenen rummer meget mere, end man som seer måske opfanger ved første færd.
LÆS OGSÅ: Birthe Kjær plaget af skadedyr: - Det var et helvede
- 'Yes sir that's my baby' er ikke et helt tilfældigt nummer, det har nemlig en helt særlig plads i historien om 'Badehotellet', afslører forfatterne og fortsætter:
LÆS OGSÅ: 'Forræder'-Anton afslører: Fik hjælp af produktionen
- Det sidste nummer i sidste afsnit, det blev sunget i aller første afsnit i første sæson af Weyse til stuepigen Fie, og her i aller sidste sæson synger han den til fru Fjeldsø. Og vi synes bare, det er den måde serien skal slutte på - vi tager en lille kærlig hilsen til starten.