Hugo Helmigs hårde år: Kæmpede med selvværdet
Angst satte en stopper for det store talent.
Hugo Helmig var et musikalsk talent, der ikke var en finger at sætte på. Men bag talentet var der en sårbar sjæl, og en angstdiagnose, et tidligere omfattende kokainmisbrug og et selvmordsforsøg kom i vejen for den 24-årige musikers drømme i livet.
LÆS OGSÅ: Thomas Helmig var hos Hugo, da han døde
Lavt selvværd og usikkerhed
I 2020 åbnede den 24-årige sanger for første gang op omkring sine psykiske udfordringer i P3s podcast 'Hvem er Hugo Helmig?' .
Her fortalte han, at han i mange år havde kæmpet med lavt selvværd og usikkerhed.
LÆS OGSÅ: Hugo Helmigs søster: Det har været et mareridt
Dog fik musikkarrieren selvtilliden til at stige. Specielt da sangen 'Please Dont' Lie' storhittede i både Danmark og Tyskland.
Karrieren udviklede sig dog i et tempo, hvor den unge sange havde svært ved at følge med. Hugo Helmig fortæller i podcasten, at han pludselig følte, at han skulle leve op til alle mulige ting og være en perfekt, poleret popsanger.
Kokainmisbrug - En lang sej kamp
Han forsøgte af flere omgange at selvmedicinere sig selv mod sit lave selvværd.
Allerede som 12-årig begyndte Hugo Helmig at ryge sig skæv for at dulme sine usikre sider, men senere tog han hårdere midler i brug.
Og det gik for alvor galt, da han i foråret 2019 tog hul på en danmarksturné. Her endte han med at tilbringe en nat i detentionen, efter at have taget så meget kokain, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Turnéen blev herefter aflyst, og Helmig forsvandt i en periode fra mediernes søgelys.
LÆS OGSÅ: Hugo Helmig fundet død
Afvænning og rehabilitering
Efter en lang, sej kamp fik Hugo Helmig dog gjort op med misbruget.
LÆS OGSÅ: Hugo Helmig ude af sit misbrug: Reddet af kæresten
Herefter lykkedes det ham i starten 2020 at gøre comeback på den danske musikscene ved at skrive en række nye sange.
Dog forsvandt angsten aldrig helt, og det tvang ham i 2021 til at indstille karrieren på ubestemt tid.
Hugo Helmig har siden forsøgt at kæmpe sig fri af angsten, men det lykkedes ham aldrig helt.
Onsdag den 23. november blev Danmark lidt fattigere, da vi måtte sige farvel til det unge talent.
Hugo Helmig blev kun 24 år.