(Foto: Bo Nymann)
(Foto: Bo Nymann)

Hugo Helmig ude af sit misbrug: Reddet af kæresten

Kæresten forlod ham i en uge, hvilket fik ham til at indse, at han måtte kæmpe for at komme ud af sit misbrug.

Forleden var det et år siden, Hugo Helmig blev anholdt af politiet efter at være gået amok i sine forældres hjem i en kokainrus. På det tidspunkt havde han endnu ikke ramt bunden med sit misbrug, der eksploderede samtidig med, at hans egen karriere som popstjerne tog fart. Udadtil havde Thomas Helmig og Renée Toft Simonsens 21-årige søn masser af succes og var netop blevet forlovet med sin kæreste, Marie Frølund, men når han var alene, tog dæmonerne over, og han blev destruktiv. LÆS OGSÅ: 'Forsidefruer'-babes: Derfor skal vi under kniven Først for seks måneder siden fik han endelig styr på det misbrug, der var ved at ødelægge både karriere og kærlighed. Det fortalte han i sidste uge i et interview fordelt over to artikler i Ekstra Bladet i anledning af, at han har udsendt en håndfuld nye sange, der handler om den svære tid. - Jeg er misbruger. Jeg har bare det gen. Lige siden jeg røg min første smøg, kunne jeg lide det. Og jeg har altid kunnet lide at være påvirket. Det er en nem måde at flygte fra de hårde ting, der sker indeni, fortæller Hugo Helmig og indrømmer, at han sidste sommer tog kokain dagligt i flere måneder. LÆS OGSÅ: Henrik efter 'Kærlighed hvor kragerne vender': Det var det rette valg

Alt blev aflyst

Et par dage efter anholdelsen sidste år undskyldte han på Instagram. - Tusind tak for alt den kærlighed og forståelse, jeg har modtaget de sidste par dage. Jeg er dybt taknemmelig, og glæder mig meget til at komme ud at spille i weekenden, skrev han. På det tidspunkt var han dog endnu ikke klar til at se problemerne i øjnene, og hans misbrug udviklede sig til at blive dagligt. - Jeg har gået til psykolog og psykiater. Var i ambulant behandling, døgnbehandling og gik til møder. Jeg var også på en afvænningsklinik i Skotland. Men jeg var bare ikke klar til at stoppe, siger han til Ekstra Bladet. LÆS OGSÅ: Amalie fortæller ærligt sine udfordringer: Jeg håber at inspirere andre

Kærestens ultimatum blev vendepunktet

At Marie Frølund satte ham stolen for døren, fik ham til at erkende, at han måtte få styr på sit misbrug. Hun forlod ham i en periode, og det kalder den unge Helmig det bedste, hun nogensinde har gjort for ham. - Det fik mig til at kæmpe for at slippe ud af det. Det er jo hende, jeg vil have, siger Hugo Helmig til Ekstra Bladet. Han er ikke vendt tilbage på HER&NU's henvendelse. LÆS OGSÅ: BABY NEWS: ‘Nybygger’-par venter deres andet barn I marts var det en optimistisk Thomas Helmig, der fortalte om sønnike. - Det går skide godt med Hugo. Han har det rigtig godt og knokler med sin musik, sagde han til HER&NU. LÆS OGSÅ: Claus Holm hjælper Anne gennem krisen: Nu er jeg assistent