HOT NEWS: Dansk realityhunk skal være far igen
Realitydeltageren og kæresten får endnu et barn senere i år.
Tre bliver senere i år til fire hjemme hos 'Sommer i Sonny Beach'-stjernen Kamil Hedegaard. Realitydeltagerens kæreste, Tania, er nemlig gravid og venter parrets andet barn. Det afslører en lykkelig Kamil over for Realityportalen.
- Vi fandt ud af det for et par uger siden. Tania kastede op og havde det skidt - og så var der to streger. Vi blev rigtig glade, siger Kamil og fortæller, at graviditeten var planlagt.
- Vi blev enige om, at Emilia (parrets datter, red.) skulle have en lillesøster eller lillebror, siger han.
LÆS OGSÅ: CHOK! ‘Paradise’-babe skal skilles
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre 'De unge mødre'-deltageren Princess Natascha fortælle, at hun ikke er enig med lægerne i, at rygning under graviditet er så skadeligt
LÆS OGSÅ: Forelsket ung mor klar til stort skridt med kæresten
Uenige om kønnet
Tania er 12+1 uger henne i graviditen, og parret ved endnu ikke, hvilket køn de venter. Men de ved godt, hvad de håber, at den kommende kønscanning viser. Mens kæresten gerne vil have endnu en datter, så drømmer Kamil om at få sig en søn.
- Jeg tror, det er et godt match, at man har en dreng og en pige - ellers bliver der for meget østrogen i huset, siger Kamil og fortæller, at parret er enige om én ting.
LÆS OGSÅ: Barn nummer fire på vej? Nu svarer Kim Kardashian endelig på rygterne
- Vi er ret overbevist om, at vi kun skal have to børn. Jeg tror ikke, jeg kan holde til flere børn, griner han.
Kamil glæder sig nu til, at han om et halvt års tid bliver far til to.
- Jeg tror, at vi får rigeligt at se til. Der bliver nok en del koordinering i starten, men jeg er ret sikker på, at vi nok skal finde ud af det sammen, slår han fast.
LÆS OGSÅ: Geggo har taget stor beslutning: Jeg glæder mig!