Holch Povlsen efter tabet: Armbånd som minde
Anders Holch Povlsen bærer tre buddhistiske armbånd om håndleddet til minde om tabet af sine tre børn.
Det var i alle henseender fuldstændigt ubærligt, da Anders Holch Povlsen og hans hustru, Anne, i april 2019 mistede tre af deres fire børn under et terrorangreb på et hotel i Sri Lanka, hvor de holdt ferie. Parrets yngste datter Astrid overlevede, mens Alfred, fem, Agnes, 12 og 15-årige Alma gik bort. I alt mistede 255 mennesker livet.
I et interview til britiske The Times i november 2020, hvor den 48-årige Bestseller-milliardær fortalte om sine ønsker med ejendomsbesiddelserne i England og Skotland, kom han ind på, hvordan han har tacklet den personlige tragedie. Ifølge journalisten havde koncernejeren ikke den store lyst til at tale om børnene, men omvendt var det også svært at lade være. Anders Holch fortalte, at han bærer tre buddhistiske armbånd om håndleddet til minde om tabene, ligesom flere andre familiemedlemmer også gør det.
LÆS OGSÅ: Fra børnehjem til spahotel
I marts sidste år tilsmilede lykken Bestseller-ægteparret, da de fik tvillinger, og de udsendte i den forbindelse en kortfattet pressemeddelelse til offentligheden.
”Familien glæder sig ubeskriveligt over de to små mirakler, både til at lære dem at kende, og til at de bliver en livsbekræftende og glædelig del af familien”.
LÆS OGSÅ: Åbner op om kræft: Lad os nu bare være ærlige
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus indrømmer: Jeg var rædselsslagen