Ghita Nørby efter bruddet: Trist at være alene
Ghita Nørby åbner op omkring sine skilsmisser.
Ghita Nørby har fejret store triumfer i sin over 60 år lange karriere. Men privat har livet ikke altid flasket sig efter den klassiske drejebog. I et interview med Hendes Verden fortæller den prisvindende skuespiller om den sorg, hun oplevede i forbindelse med sine skilsmisser.
– Jeg har ikke evnet at have det samme menneske ved min side fra start til slut, og det kan der være et vist vemod over, nu hvor jeg er så gammel, som jeg er, men det kunne ikke være anderledes, siger 83-årige Ghita Nørby til bladet, som er på gaden nu.
LÆS OGSÅ: Gravid ‘Gift ved første blik’-stjerne afslører kønnet
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, hvilke gode råd Caroline Fleming har efter et brud
LÆS OGSÅ: Ulf Pilgaard forklarer: Derfor stoppede jeg i ‘Olsen-banden’
For nylig fortalte hendes seneste ægtemand, kapelmester Svenn Skipper, 71, at det var helt slut mellem parret, som blev gift i 1984 og skilt i 2011, men fandt sammen igen et par år senere, dog uden at dele adresse.
Ghita Nørby har i alt været gift fire gange, og hun understreger i Hendes Verden, at hun intet fortryder. Og hendes kærlighedsknubs har ikke afskrækket hende fra flere romantiske eventyr.
– Jeg har ikke afskrevet kærligheden. Sandsynligheden for, at jeg møder en ny mand og en ny forelskelse er ikke stor, men jeg lever, sanser og trækker mit vejr, og så længe jeg gør det, er alt vel muligt.
LÆS OGSÅ: Stor arv efter Morten Grunwald: Millionformue til Lily