Frygter for dronningen: Pas på, Margrethe

Grev Ingolf, som er ramt af KOL, har flere gange advaret dronning Margrethe om konsekvenserne ved rygning.

Et svagt helbred gør, at grev Ingolf siden jul har holdt sig hjemme på sit gods, Egeland ved Egtved nord for Kolding. Ingolf, der i sidste uge fyldte 81 år, passer ekstra meget på, fordi han er meget sårbar, hvis han skulle blive ramt af Covid-19. - Jeg har haft KOL i et par år nu, så vi passer meget på. Vi har været fuldstændig isoleret og bange, siger Grev Ingolf til HER&NU. LÆS OGSÅ: Mary opløftet: Vaccinen giver håb Grev Ingolf (Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix) Ligesom majestæten, er greveparret dog netop blevet færdigvaccineret, men der er stadig en risiko for smitte, og som KOL-ramt er der fare for, at han ikke overlever, hvis det skulle ske. KOL, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, er en samlet betegnelse for kroniske sygdomme i lungerne, der næsten altid opstår som konsekvens af rygning. - Det er slemt, når der er tåge eller lignende. Så er det ikke let at få luft. Jeg har en inhalator, så det hjælper, fortæller Ingolf, der godt ved, at det skyldes rygning. LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe overraskede i Holmens kirke Opfordrer dronningen til at droppe smøgerne Han lagde cigaretterne på hylden, efter han fyldte 70, og han har flere gange tryglet rygerne i familien om at stoppe. - Jeg røg alt for meget, og jeg kunne jo se, hvad det gjorde ved min bror, Christian, og hans kone. De døde jo af det. Jeg siger ofte til både dronningen og prins Joachim, at de skal se at få stoppet med at ryge. Men de hører ikke efter, har han fortalt til Jyllands-Posten i 2015. Forholdet mellem grev Ingolf og dronning Margrethe har altid været hjerteligt. Her ses de ved Sct. Michaelis Kirke i Fredericia i 2018 (Foto: Mette Mørk/Jysk Fynske Medier) LÆS OGSÅ: Holch Povlsen efter tabet: Armbånd som minde Prins Joachim stoppede dog i forbindelse med sin 50-års fødselsdag. Det skete på opfordring af hans børn. - Ja, han er holdt op. Det er han også glad for, nu hvor han selv var syg i sommer. Det var en grim forskrækkelse, men han er heldigvis i god form og viljestærk, så han kom sig. Og så har han jo prinsessen, siger greven. Grev Ingolf har også opfordret sin kusine, dronning Margrethe, til at droppe smøgerne. Desværre forgæves. LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører flytteplanerne