'Forsidefrue’ afslører ny kæreste: Mødtes til Amalies 30-års
Stjernen fra 'Forsidefruer' mødte sin nye kæreste lige efter, at kameraerne slukkede.
Karina von d'Ahé blev for et halvt år siden ramt af Amors pil, da hun mødte den mand, som i dag er hendes kæreste. Hun mødte ham efter optagelserne til 'Forsidefruer' sæson 11, hvor fruerne var ude for at fejre Amalies 30-års fødselsdag, og her faldt hun altså i snak med ham på stedet, hvor festen blev holdt.
- Efter vi var færdige med at filme, havde vi fået godt med vin og champagne og drinks, og så stod vi i baren, og så spurgte han mig om noget, og det svarede jeg på, og så har vi været sammen lige siden, fortæller Karina med et smil på pressedagen for den nye sæson.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Mathilde afslører: De lavede fake interviews
- Så der er kommet noget ægte 'Forsidefruer'-kærlighed ud af det, tilføjer hun.
Hvem er han?
Hun vil ikke sætte navn på sin kæreste, men hun vil gerne fortælle lidt om ham.
LÆS OGSÅ: Jackie presset af produktionen: Jeg valgte det ikke selv
- Han har simpelthen ikke lyst til at være en del af mediebilledet, vi bliver ikke sådan et rød løber-par, overhovedet. Han gør mig rigtig, rigtig glad og jeg har den der fede ro indvendig, fordi jeg er landet på en god hylde, lyder det fra makeup-eksperten.
Karina og hendes nye kæreste, der er 53 år og altså fem år ældre end Karina, har hver især børn fra et tidligere forhold, og de stresser ikke over, om de skal have børn sammen, eller om de skal flytte sammen.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-deltager klar som ‘Vild med dans’-vært
Lige nu bor de hver for sig og nyder hinanden og friheden.
- Det er svært at definere, hvad man egentlig falder for. Han er meget rolig, og jeg er sådan en spradebasse, og så er han definitionen på en god mand. Han har en god moral og etik, og så er han lækker og dejlig, og han dufter dejligt i min næse, smiler den stadig meget nyforelskede frue.
LÆS OGSÅ: Jackie åbner op om udfordringer i parforholdet