'Først til verdens ende'-Nikolaj afslører sygdom: Derfor brød jeg sammen
Nikolaj har en sygdom, der har givet ham Corona-angst, og derfor var det ekstra hårdt at få beskeden i Tyrkiet om det positive testsvar.
Brødrene Nikolaj og Jeppe Saabye fik sig lidt af en mavepuster i forrige afsnit af 'Først til verdens ende', da Nikolajs Corona-test viste positiv.
- Jeg har siden Corona kom frem haft kæmpe Corona-angst, fordi jeg har sukkersyge - Type 1-diabetes, som i første omgang lød til at være det, der gjorde, at man døde af Corona. Og frygten for at Jeppe skulle få det, og at vi var i Tyrkiet, som måske ikke har samme Corona-faciliteter på hospitalerne, som vi havde herhjemme, og usikkerheden på, hvad der skulle ske på vores fælles rejse, fik mig til at bryde sammen, forklarer Nikolaj til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Kan du kende Nikolaj fra 'Først til verdens ende'? Her har du set ham før
Da Nikolaj får beskeden af holdets tilrettelægger bliver han overrasket.
- Jeg tænker, det må være en fejl, for jeg havde jo ingen symptomer. Derefter går jeg i et mindre chok. Det hele var bare noget lort lige pludselig, fortæller Nikolaj, der mest af alt var bange for én ting.
- Meget kort sagt, så var jeg bange for at dø. Den angst, jeg har bygget op omkring Corona, har haft stor indflydelse på mit liv de seneste par år, fortæller Nikolaj.
LÆS OGSÅ: Robert Hansens kæreste taler ud efter drama
Ifølge lillebror Jeppe er der en vigtig overvejelse at gøre sig, når man ser aftenens afsnit.
- Man skal også huske på, vi var afsted på et tidspunkt, hvor Corona var på sit højeste, og hvor landende lukkede på stribe, forklarer Jeppe.
LÆS OGSÅ: Linse efter tur til Ukraine: Jeg er ændret
Da brødrene finder ud af, at deres eventyr ikke slutter, fordi Nikolaj har fået Corona, er det med blandede følelser.
- Selvfølgelig var vi glade, men indtil videre havde Nikolaj ikke vist nogle symptomer overhovedet, og jeg var bange for, det ville komme senere, fortæller Jeppe.
LÆS OGSÅ: 'Løvens Hule'-investor i babylykke
Symptomerne kom heldigvis aldrig, hvilket har betydet meget for Nikolajs liv i dag.
- Da vi kom ud på den anden side, og jeg har haft Corona uden det store sygdomsforløb, der er jeg et helt andet menneske. Jeg er blevet meget mere afslappet omkring det. Jeg var jo der, hvor jeg sendte mine børn i bad, når de kom hjem fra skole og børnehave, og deres tøj blev vasket. Det er virkelig fra den ene yderlighed til den anden, fortæller Nikolaj.
Følg Jeppe og Nikolajs kamp i 'Først til verdens ende' hver mandag kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.
LÆS OGSÅ: ‘Først til verdens ende’-Rakel afslører stor sorg: Kæresten døde