Filmstjerner: 'Vild med dans'-værter scorer nye roller
'Vild med dans'-værterne kan inden længe opleves i nye roller.
Midt i 'Vild med dans' skal Sarah Grünewald i gang med at optage en ny spillefilm. Og Christiane Schaumburg-Müller er netop blevet færdig med at lægge stemme til en ny amimationsfilm.
Sarah har fået en stor rolle i Søren Kragh-Jacobsens 'Lille Sommerfugl'. Her skal hun spille tjeneren Maja, der midt under Ernst (Jesper Christensen) og Louises (Karen-Lise Mynsters) store guldbryllupsfest viser sig at have en affære med deres søn Lasse (Peder Thomas Pedersen). Nok ikke noget hans hustru, Lis (Mia Lyhne), er specielt begejstret for.
LÆS OGSÅ: L.O.C. bekræfter bruddet: Alle skal have det godt
– Ja, så skal jeg spille elskerinde. Det er en ny ting for at være helt ærlig, griner Sarah Grünewald, da hun fortæller HER&NU om rollen i filmen, som har forventet premiere næste efterår.
Allerede den 15. november kan man høre Christiane Schaumburg-Müllers blide røst på Netflix. Hun lægger stemme til læreren Alva i den animerede julekomedie 'Klaus'.
Du kan fortsat følge Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller i rollerne som 'Vild med dans'-værter hver fredag klokken 20:00 på TV 2.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne er blevet far