Fie efter 'Paradise'-exit: Det var planlagt af produktionen
Fie er overbevist om, at produktionen hele tiden har haft en plan om, at hun skulle smides ud af 'Paradise Hotel' som den første.
Det var en tårevædet Fie Laursen, der i aftenens afsnit af 'Paradise Hotel' måtte forlade hotellet, efter at hun blev sendt ud med et brag. Der var kun én paradiso, nemlig Jonas, der hellere så Fie på hotellet end Julie, mens de resterende 8 paradisoer, "forgiftede" Fie med slangegift og sendte hende fluks hjem til Danmark efter blot en enkelt dag på hotellet.
Nu åbner Fie op om, hvordan hun har det med hjemsendelsen, og hun er bestemt ikke tilfreds.
- Der skal ikke meget til for at se, at mit exit var planlagt af produktionen. Jeg sagde ja til programmet, da de fik det til at lyde som om, jeg tjekkede ind alene i starten, skriver Fie i et indlæg på sin blog.
LÆS OGSÅ: Derfor frygtede Fie Laursen ‘Paradise’-debut
Men det er ikke det eneste, produktionen har sagt til Fie, for produktionen havde nemlig også fortalt hende, at hun ville tjekke ind igen på et senere tidspunkt. Det var der en helt særlig årsag til.
- Da jeg tjekkede ud og skulle interviewes af pressen, sagde de også, at de kunne se, at det var et klogt PR-stunt for dem at bruge mig som pauseklovn, da mange i Danmark elsker at hade mig, og det ville skabe omtale, hvis jeg røg som den første. Jeg turde ikke stå foran pressen dér og indrømme, hvad jeg følte, da de nu havde sagt, at jeg nok skulle tjekke ind igen. Men det, forstår jeg nu, nok blev sagt, så jeg ville være sød på pressedagen, skriver Fie.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen raser efter ‘Paradise’: For meget abefest til mig
Spild af tid
Fie er helt overbevist om, at hun aldrig nogensinde havde en chance for at blive inde på hotellet.
- Det handler om ens ry, og den fortid man har bag sig, når man skal ind og være en slange som kendis, hvilket produktionen også godt ved. Jeg stod ikke til at have bare en lille chance, fra jeg trådte ind. Min frustration ved programmet er 20 procent, at jeg blev udnyttet som pauseklovn, og resten er behandlingen uden for hotellet. Jeg føler, at det hele var spild af min tid, skriver hun.
LÆS OGSÅ: ÅRH: Så sød er Sofie Lindes datter
Fie er også utilfreds med måden, hun er blevet klippet på. Og hun er ked af, at det fremstår som om, at hun kun snakker dårligt om Jonas.
- Jeg var også fucking ked af, at jeg havde forsøgt at lege med Jonas, og måden jeg snakkede om ham på TV, fordi jeg jo ikke mente det, men bare prøvede at spille smart. Jeg har sagt undskyld til ham, og vi er cool. Han er en skide sød fyr, som jeg også hepper på i programmet, skriver Fie og fortsætter:
- Det stak i mit hjerte at se, at Jonas var den eneste, der havde min ryg til ceremonien, fordi det viste så meget om ham som person. Jeg blev glad for, at jeg ikke havde taget ham ned alene og løjet for ham, så han havde spist af æblet. Jeg sagde også ekstremt mange søde ting om Jonas, som slet ikke er med på tv.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Realityportalen har besøgt Linse i Spanien
Sandheden om dickslap-scenen
Men det er ikke det eneste, der efter Fies mening er blevet skam-klippet.
- Angående tredje afsnits dickslap-klip så startede det med, at vi snakkede om noget, I ikke engang ser i afsnit 2. Da Lenny og jeg sov på solo, dickslappede han mit 'Paradise'-billede, hvilket startede samtalen i første omgang, skriver Fie og fortsætter:
LÆS OGSÅ: HER ER PRISEN: Dét koster det at bo hos Linse
- Jeg sagde flere gang i sync (mine interviews), at jeg i sidste ende ikke ville lade drengene dickslappe mig, og at jeg bare fuckede med dem, men det hele er klippet ret godt, og det er lidt irriterende. Men sådan er TV, skriver hun.
Selvom det ikke virker sådan, når man læser Fies blogindlæg, så skriver hun også, at luften er renset mellem hende og TV3. Hun skriver endda, at man skal glæde sig til de programmer, hun medvirker i senere på året.
LÆS OGSÅ: SAY WHAT: ‘Fuckbois’-Mikki scorer paradiso
TV3: Fie har selv valgt at deltage
Realityportalen har forelagt TV3 de påstande, Fie kommer med omkring sin deltagelse. De ønsker ikke at kommentere de produktionelle forhold i forbindelse med optagelserne af Paradise Hotel, men de vil gerne kommentere på påstanden om, at Fies exit var planlagt af produktionen.
- Paradise Hotel er et spil med missioner og twists. Fie og Lenny tjekkede ind med samme mission og samme vilkår. De skulle friste en fra det modsatte køn, hvilket Lenny var hurtigst til. Slangeceremonien forløb som en afstemning, og dermed var det op til de andre deltagere, ikke produktionen, at beslutte, om de helst så Julie eller Fie inde på hotellet – de valgte Julie, siger TV3.
LÆS OGSÅ: Claus Elming: Derfor blev jeg droppet af TV 2
TV3 fortæller, at Fies medvirken IKKE er et PR-stunt, men at hun selv har valgt at medvirke. De understreger, at de ikke har udnyttet Fies navn for at få omtale, men erkender, at Fie er et stort navn i Danmark, så hendes deltagelse fylder meget i medierne. I forhold til, at Fie ikke er tilfreds med måden, hun er blevet klippet på, siger TV3:
- De ting, som er med i afsnittene, er både sagt og gjort af Fie, og vi synes, det er en fair gengivelse af de faktiske begivenheder.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er den nye ‘Vild med dans’-vært
LÆS OGSÅ: Lea Hvidt taler ud om aborter