Fie og Frederik (Foto: Janus Nielsen)
Fie og Frederik (Foto: Janus Nielsen)

Fie Laursen raser efter 'Paradise': For meget abefest til mig

Bloggeren er hverken imponeret af den kommende sæson af 'Paradise Hotel' eller gårsdagens forpremiere.

Når 'Paradise Hotel' i aften vender tilbage til tv-skærmene, så bliver det igen med deltagelse af Fie Laursen, der sammen med Lenny Pihl Christensen kommer ind på hotellet. For bloggeren bliver det dog kun en kort fornøjelse, og hun har efterfølgende ikke lagt skjul på, at hun i den grad fortryder, at hun tog endnu en tørn i Mexico.

Og Fie Laursen er stadig utilfreds. Det fortæller hun i et nyt indlæg på sin blog, hvor hun giver udtryk for, at hun føler sig udnyttet, og hun glæder sig til, at tv-seerne kan se, hvorfor hun er så utilfreds. Hun understreger dog, at det ikke er TV3, men produktionen der har gjort noget galt.

LÆS OGSÅ: Skal Fie Laursen være med i ny sæson af ‘Forsidefruer’?

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Sådan går det Fie Laursen på ‘Paradise Hotel’

Det er en af grundene til, at hun ikke var helt i hopla til gårsdagens forpremiere på 'Paradise Hotel', hvor hun slet ikke ville have deltaget, hvis hun ikke var forpligtet af sin kontrakt. I dagene op til havde hun også kæmpet med sygdom sammen med kæresten Frederik, der også medvirker i sæsonen, men begge mødte alligevel op. Det var dog ikke en god oplevelse.

- Jeg var dog skuffet over premieren. Det plejer at været lidt mere eksklusivt og fint et eller andet sted - i en biograf eller et større sted med mere styr på det. Det blev holdt på hotellet Crown Plaza, nærmest i deres lobby, hvor en lille form for biografskærm var sat op med stole foran (kun nok til os deltagere), skriver hun på bloggen og fortsætter:

- Der kom heller ikke nogen kendte i år udover os paradisoer. Jeg synes, det var et lidt mærkeligt arrangement, og det føltes ikke rigtig som en premiere. Når det så er sagt, så kom jeg for Frederiks skyld, og jeg skal ikke se selve programmet i år. Jeg snakker heller ikke rigtigt med de andre deltagere. Altså, selvfølgelig siger jeg hej, og nogle er søde og snakker, mens andre er spydige eller underlige. Det hele er slet ikke mig, men jeg er kontraktbundet til at være en del af det, selvfølgelig.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører: Josephine skal have en lillebror

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

Glæder sig til mere tv

Realityportalen.dk har tidligere afsløret, at Fie Laursen er med, når TV3 senere i år sender en ny omgang af 'Divaer i junglen'. Og nu fortæller hun selv, at hun dukker op på skærmen senere i år - og det ser hun frem til, selv om 'Paradise Hotel' langt fra var en god oplevelsen.

- Det var for meget abefest til mig, og jeg følte mig overhovedet ikke tilpas. Det eneste, jeg kan tænke på nu, er de kommende tv-programmer, der kommer med mig her i 2018, for dem glæder jeg mig SÅ meget til, at I skal se! Lige 'Paradise Hotel' føler jeg ikke andet end fortrydelse omkring, og det glæder mig kun, at det starter, så vi kan snakke om mine frustrationer, og jeg kan få det overstået.

Her kan du læse hele Fie Laursens blogindlæg om 'Paradise Hotel' og gårsdagens forpremiere.

AFSLØRING: Lennys kæreste er ny ‘Paradise’-babe

SE VIDEOEN: Fie Laursens kæreste er med i ‘Paradise’