Fie Laursen dropper ny fyr: Vi er bedre som venner
Forholdet nåede knap nok at komme op at køre, før Fie har trukket bremsen.
Da vi i weekenden mødte Fie Laursen til Vi elsker 90'erne, havde hun en ny fyr under armen, og han prydede kort tid efter også hendes Instagram, mens alle spor af de tidligere fyre er slettet. Fie havde nemlig kastet sine kærlige øjne og kys på Casper fra dette års 'Paradise Hotel'.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sarah og Casper afslører: Vi har haft sex
– Ja, det er nyt. Jeg ved det ikke, vi er nok hygge-putte-et-eller-andet-venner. Vi ser bare, hvad der sker. Ingen stress, forklarede Fie Laursen om det nye forhold.
– Vi hygger bare sammen, vi har det sjovt. Vi tager det stille og roligt, tilføjede Casper.
LÆS OGSÅ: Efter voldeligt forhold: Nu har reality-babe fundet ny kæreste
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Fie og Frederik slå op.
LÆS OGSÅ: Efter dramatisk brud: ‘EOTB’-Frederik er flyttet hjem til sine forældre
Men nu er forholdet allerede slut, før det rigtig kom i gang. Det forklarer Fie Laursen på sin Instastory, hvor hun understreger, at der ikke er noget drama imellem hende og flirten.
- Casper og jeg er bare venner, det er bedst sådan, når jeg også flytter ind ved siden af dem, forklarer Fie Laursen.
Når hun rykker ind i sin nye lejlighed, kommer hun nemlig til at bo ved siden af den såkaldte 'Stodder-hule', hvor de tre paradisoer Casper, Teitur og Jonas har slået pjalterne sammen.
Her har Fie haft sin gang gennem de seneste uger, og hun har altså ingen planer om at ødelægge det spirende venskab med de tv-aktuelle fyre ved at kaste sig ud i en hæsblæsende romance og et potentielt efterfølgende brud.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila har født: Lægerne turde ikke vente
LÆS OGSÅ: Dansk realitybabe er blevet skilt: Jeg har haft det rigtig skidt