'Ex on the beach'-babe lukker sin forretning: Det gør ondt at sige højt
'Ex on the beach'-baben Simone Xenia Sepstrup sælger sin skønhedsklinik og ved ikke, hvad fremtiden bringer.
'Ex on the beach'-deltageren Simone Xenia Sepstrup nåede kun lige at ankomme til den eksotiske villa i Brasilien, før hun igen var på vej retur til Danmark. Det var mavesmerter, der blev årsagen til den korte fornøjelse, og som sendte Simone hjem til skønhedsklinikken 'Beauty Bar' på Standvejen i Hellerup, hvor hun er medejer. Men den tid er også snart forbi, for Simone har sat forretningen til salg og lukker butikken.
- Vi traf beslutningen i starten af maj, fordi jeg har 100 km til klinikken og hjem igen - så jeg bruger 12 timer om ugen kun på transport, som jeg kan bruge mere fornuftigt. Det gør helt ondt at sige højt, fortæller Simone til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Princess Natascha har fået en kæreste
Det er udelukkende den lange transport fra Slagelse til Hellerup, der gør udfaldet, men der er også fordele ved at sælge nu.
- Forretningen går rigtig godt, så hvis vi sælger nu, kan jeg stå 100% gældfri, og jeg kan starte på en frisk. Der er ingen tvivl om, at det er enormt ærgerligt at lukke en så velfungerende forretning, og jeg kan blive helt høj af at se vores regnskab, og se hvor meget vi har udviklet os. Men for at have succes, handler det om at have sig selv med hele vejen, og der føler jeg at kørslen spænder ben, fortæller Simone.
LÆS OGSÅ: Reality-par åbner op om at blive forældre
Simone har flere overvejelser oppe i forhold til fremtiden, men intet er besluttet endnu.
- Angående min fremtid, så står jeg mellem, om jeg skal åbne min helt egen klinik i Slagelse og omegn, eller om jeg måske skal bliver ansat i stedet for at være selvstændig. Jeg ved det ikke helt. Det ligger bare ikke til mig at være ansat. Jeg elsker at bygge noget op og skabe resultater. Det er det, der driver mig. Men hvad fremtid præcis bringer, er jeg stadig ikke sikker på.
LÆS OGSÅ: Amalie flyver til Spanien: Chokeret over lufthavnsforhold
LÆS OGSÅ: Gunnvør melder ud om barn nummer fire