‘Ex on the Beach’-babe er blevet mor: Fødslen tog fire dage

‘Ex on the Beach’-stjernen fortæller nu, at fødslen ikke gik som planlagt.

Af Mikkel Pasztor - 18. november 2022 kl. 13:02

Der var stor glæde hos den tidligere ‘Ex on the Beach’-deltager Tessie Skovly, der i går delte, at hun er blevet mor til sønnen Akim.

Nu har hun delt en hel fødselsberetning, og ifølge Tessie selv har det været en voldsom omgang. Fødslen varede flere dage og bød på manglende smertestillende og fejlagtigt kateter.

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Skal skilles

Tessie indleder sit opslag på Instagram med at fortælle, at fødslen allerede blev sat i gang lørdag d. 12. november, da lægerne vurderede, at sønnen var for lille. Fødslen kunne dog ikke gennemføres, da veerne efter nogle timer holdt op. Dagen efter gav de det derfor endnu et forsøg

– Søndag d. 13 november skulle vi møde op på hospitalet for at se, om jeg havde åbnet mig nok til at tage vandet, men der var ingen ændring, og jeg blev sendt hjem med 8 nye piller, der skal tages hver 2 time. Denne gang fik jeg knap nok veer, men til gengæld begyndte min krop at være træt og brugt.

For lidt fostervand

Dagen efter, om mandagen, scanninger viser, at der var for lidt fostervand. Hun fortæller derfor, at hun både blev indlagt og fik et ballonkateter, som skulle udvide hende, så vandet kunne blive taget. Kateteret var dog så ubehageligt, at hun næsten ikke kun være i det.

LÆS OGSÅ: Ex on the Beach-stjerne taler ud om uvenskab med Fie Laursen

– Jeg fik masser af lattergas, men alligevel kunne jeg ikke være i smerterne… Jeg græd og skreg, deler hun og nævner også, at kæresten Moussa hjalp hende med at finde roen.

Kateteret faldt efterfølgende selv ud, men til Tessies store skræk var det lagt forkert, så det havde ikke hjulpet.

– Jeg fik at vide, at vi skulle påbegynde ve-drop… og at dette var sidste forsøg inden kejsersnit, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Paradise-veninder afslører: Derfor har vi skrevet en bog

Værre smerte findes ikke

Om aftenen lykkedes det dog endelig at få taget vandet. Tessie havde fået en epidural, som havde til formål dulme smerterne. Dog var virkningen begyndt at forsvinde, da hun skulle føde, og Tessie husker stadig tydeligt, hvordan det føltes.

– Et minut føltes som 30, og der er ingen tvivl om, at værre smerte ikke findes, deler hun og fortsætter.

– Jeg var sikker på, at jeg ikke ville komme igennem det. Smerten kan ikke sammenlignes med noget andet, og jeg har aldrig skreget sådan før.

LÆS OGSÅ: Medina afslører: Er blevet alenemor

3 kilo kærlighed

– Verdens smukkeste, lille dreng på 2995 gram og 49 centimeter kom til verden. Jeg endte med 25 sting, det gik så stærkt, at min krop bristede, deler Tessie og fortæller, at de nu er udskrevet og nyder livet derhjemme med lille Akim.

– Jeg er i min egen lille boble, og jeg kunne ikke være lykkeligere. Jeg har sovet max én time på tre døgn, og jeg ville ikke ønske det anderledes, for alle andre timer har handlet om at være der for mit livs glæde.

LÆS OGSÅ: Årgang 0-deltager afslører vildt vægttab

Det var heldigvis også muligt for lægerne at finde ud af, hvorfor Akim var så lille en gut.

– Vi fandt ud af, at navlesnoren havde siddet forkert, hvilket gjorde den kun udsendte 60-70% næring i stedet for 100% og derfor var en ikke den størrelse, han skulle. Men alligevel 3 kg. kærlighed, afslutter hun sit opslag, du kan se herunder, hvor der også ses billeder af den stolte mor, far og lille Akim.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by @tessievofficial

Læs mere om