Efter stort drama: Sådan er Amalie og Jannis forhold i dag
I den nye sæson af 'Forsidefruer' er der iskold luft mellem Janni og Amalie. Nu afslører Janni, hvordan deres forhold er efter optagelserne.
Det plejer ikke at gå helt gnidningsfrit, når forsidefruerne Janni Ree, Jackie Navarro, Karina Von D’ahé, Amalie Szigethy, Tina Lund og Gunnvør Dalsgaard er i selskab med hinanden.
LÆS OGSÅ: Karsten Rees hårde tørn: Forbereder sin død
Sjette sæson af ’Forsidefruer’, som netop har haft premiere på TV3, er ingen undtagelse. Her er der iskold luft mellem Amalie og Janni, som ellers plejer at være tætte veninder.
- Jeg er en person, der strækker mig langt og har en lang line. Det tror jeg også, at folk kan se i de gamle afsnit. Men når man så ser, at der bliver sagt ét, når man sidder sammen med hende (Amalie, red.), og der så bliver sagt noget andet, når hun taler alene til kameraet, der må jeg indrømme, at der er jeg blevet skuffet over nogle ting, der er blevet sagt. Det er jo også sårende, siger Janni til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-krigen fortsætter: De er ikke mine veninder
Hvordan Amalie og Janni håndterer konflikten, kan man se i 'Forsidefruer', lover Janni. Hun kunne dog allerede nu afsløre, at der vil være en konfrontation fra hendes side.
- Hvis hun kan sige det offentligt på den måde foran hele Danmarks befolkning, så kan jeg også sige noget til hende. Det ser man senere i sæsonen, hvor jeg også konfronterer hende offentligt foran de andre, hvor jeg siger, at det har gjort mig ked af det. Det klart, at det eskalerer, når man får nogle ting på bordet, og når man føler hun siger noget om os andre, så må hun også tage at kunne få noget tilbage.
LÆS OGSÅ: Janni: ‘Forsidefruer’ ville ikke eksistere uden drama
- Men det er derfor man ser, at jeg har en reaktion, bliver sur, siger nu er det nok og synes, hun er grov. Det er simpelthen fordi min line er strukket, slår Janni fast.
Trods den overophedede konflikt har de to forsidefruer igen fundet hinanden og er venner i dag, lyder det fra Janni.
Se ‘Forsidefruer’ hver torsdag klokken 20.00 på TV3 og Viaplay.
LÆS OGSÅ: Amalie har mødt en mand: Jeg er SÅ vild med ham