Efter skilsmisse: 'Paradise'-hunks eks scorer ny paradiso
Godt et halvt år efter skilsmissen har 'Paradise'-hunks ekskone fundet sammen med en anden 'Paradise'-hunk.
Det kom som lidt af et chok, da det i januar kom frem, at Ronnie Rømer Borregaard, der deltog i ‘Paradise Hotel’ sæson fem i 2009, i ‘Paradise tur retur’ og senere i ‘Paradise Hotel reunion’ i 2012, skulle skilles fra sin kone, Line Rømer Borregaard.
De to fandt sammen i 2013, fik datteren Alberte i 2014, sønnen Villads i 2016 og blev gift samme år. I sommeren 2018 blev parret kirkeligt velsignet og holdt bryllupsfest for venner og familie, og samme år besluttede de at købe en grund i Nordjylland, hvor drømmehuset skulle bygges.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk efter skilsmisse: Ekskones nye fyr er drømmen
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe fyret: Du er for tyk
Nu er parret blevet skilt, og de er begge flyttet tilbage til København, hvor de bor i hver deres lejlighed og skiftes til at have børnene boende hos sig i en fem/ni-ordning. Ronnie kunne for nyligt afsløre overfor Realityportalen.dk, at både han og Line er kommet videre med deres kærlighedsliv siden skilsmissen.
- Line er kommet videre og har fundet en god fyr, der vil vores børn det bedste. Det er da helt fantastisk. Det tror jeg, at alle ville ønske kunne være et drømmescenarie efter en skilsmisse. Jeg har ikke fået en kæreste endnu, men det skal så absolut ikke være en hemmelighed, at jeg ser en helt igennem fantastisk og dejlig pige i Aalborg, som jeg er utrolig glad for, lød det fra Ronnie.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par afslører: Derfor er vi gået fra hinanden
LÆS OGSÅ: Dansk realityhunk er blevet far: Kæresten mistede 2,8 liter blod
Det viser sig dog, at Lines nye kæreste ikke er helt fremmed for Ronnie. Benjamin Danni Papp medvirkede nemlig også i femte sæson af 'Paradise Hotel' tilbage i 2009 sammen med Ronnie. De to havde dog ikke et tæt bånd under opholdet.
- Benjamin og jeg var ikke gode venner. Vi har haft snakket sammen nogle gange de seneste år, men ikke på et "fast" venneniveau. Det eneste, der er vigtigt for mig, er, at det er en, som vil mine børn det bedste, og som gør Line lykkelig, så hun kan være den perfekte mor for de små. Selvfølgelig er det specielt, når man ved, hvem personen er, men vigtigst af alt er, at ovenstående er opfyldt, og så er jeg ærlig talt ligeglad med, om det er Benjamin fra 'Paradise' eller en anden, fortæller Ronnie og slår fast, at Line og Benjamin først begyndte at se hinanden, efter han og Lines forhold var afsluttet.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par har slået op: Kold luft og beskyldninger om hashmisbrug
Også Benjamin har det fint med, at han kender lidt til sin nye kærestes eksmand.
- Herhjemme er vi helt okay med at tale om hinandens ekskærester. Jeg kender både hendes ekskæreste, og hun har fået et rigtig godt forhold til min. Det er ikke en forudsætning for vores liv, at vi alle har en god kommunikation, men det er yderst tilfredsstillende, hvis det kan lade sig gøre at bevare den fornødne respekt for hinanden. Jeg har med mine øjne set Ronnie, før jeg har set Line. Det kommer sig af naturlige årsager, da man jo ser 'Paradise'-deltagerne ved deltagelse, og det var tilbage i år 2009. Altså før jeg mødte Line, forklarer han.
Benjamin og Ronnie var begge en del af startcastet i femte sæson 'Paradise'. Benjamin røg ud i afsnit 28, mens Ronnie røg ud i afsnit 32. Senere tjekkede Ronnie dog ind igen i afsnit 47 og røg ud igen i afsnit 52.
LÆS OGSÅ: Anna Due: Derfor sover jeg ikke med min kæreste
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-hunk får sit eget program
Benjamin: "Line og jeg mødtes tilfældigt"
Line og Benjamin blev officielt kærester på Facebook den 17. august, men ifølge Benjamin begyndte kærligheden mellem dem allerede at blomstre for et halvt års tid siden:
- Line og jeg mødtes tilfældigt første gang på en bar i indre København. Det var tilbage i april. Hvad der skulle have været en drink i selskab med to andre venner og veninder, blev til noget dybere, hvilket selvfølgelig varmer indeni, og som jeg smiler af den dag i dag, fortæller 33-årige Benjamin og forklarer, hvad han faldt for ved 26-årige Line:
LÆS OGSÅ: ‘EOTB’-par afslører familieforøgelse: Det kom ret pludseligt
- Først og fremmest har Line en rolig og dejlig udstråling - for ikke at tale om hendes smil og hendes øjne. Line har en helt speciel evne til at lytte og sætte sig selv til side, hvilket også er en prioritet for mig i et familieliv. På nuværende tidspunkt bor vi ikke sammen. Vi er enige om, at jo færre gange man skal flytte, jo bedre. Dog bruger vi størstedelen af ugen med hinanden og den store fine sammenbragt familie - min datter, Emily på fem år, og Lines to børn. Vi er begge forældre med en stor pose respekt for henholdsvis både hendes og min ekskæreste, hvilket også har en betydning for, at vi finder det rigtige sammen, og ikke alt for langt væk, på et tidspunkt. Vi er jo unge stadigvæk, fortæller han.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Realitypar skal giftes
Se billederne af Benjamin nedenfor - det ene fra dengang han medvirkede i 'Paradise' i 2009 og det andet fra i år:
Se også billedet af Benjamin, Line og deres sammenbragte børn:
LÆS OGSÅ: Frustreret ung mor: De stjal fra mit barn