Mai Manniche (Foto: Lars E Andreasen)
Mai Manniche (Foto: Lars E Andreasen)

Efter Reality Awards: Mai Manniche undskylder

En hændelse til gårsdagens event har fået Mai Manniche til at sende en offentlig undskyldning.

Ovenpå lørdagens fodboldkamp, hvor Christian Eriksen faldt om med hjertesvigt, postede smykkedesigner Mai Manniche et kontroversielt opslag på sin Facebookprofil, hvor hun hentydede til, at der kunne være en sammenhæng mellem Eriksens hjertestop og COVID19-vaccinen.

- Frygteligt med Christian Eriksen, og jeg tror alle undrer sig over, hvad det kan være? Hvornår mon han blev vaccineret, måske det er en bivirkning til vaccinen? Dejligt han er vågnet - god bedring, lød det i opslaget, der senere blev opdateret med, at Christian Eriksen blev færdigvaccineret den 31. maj sammen med sit italienske hold, Inter.

LÆS OGSÅ: CHOK: Testet positiv for corona få timer inden Reality Awards

Siden er det af Inters læge blevet afkræftet, at Christian er vaccineret, og Mai Manniche har slettet sit omdiskuterede opslag, som har givet hende massiv modvind.

Nu undskylder hun endvidere sine postulater, som hun godt kan se, var over stregen.

- Okay, guys. Jeg vil sgu gerne sige undskyld, indleder Mai en story på Instagram, der er optaget, da hun i går kom hjem fra Reality Awards.

- Jeg lavede jo koblingen mellem Christian Eriksen og vacciner i lørdags, og det er der rigtig mange, der har syntes var over grænsen og usmageligt, og jeg kan godt se, hvis man tænker, at jeg prøvede at udnytte en situation til at fremme mine egne holdninger.

LÆS OGSÅ: CHOK: Teitur bortvist fra Reality Awards

Det var ikke hensigten

Efter Mais opslag er hun blevet beskyldt for at udnytte en frygtelig situation for at fremme sin egen agende, og både offentlige og ikke-offentlige er gået i kødet på smykkedesigneren. Men ifølge Mai var hendes opslag ikke lavet for at understøtte hendes egen opfattelse.

- Det var ikke min tanke, i hvert fald. For mig var det et simpelt spørgsmål om, hvorvidt han (Christian Eriksen, red.) var vaccineret eller ej for at kunne undgå samme tragedie en anden gang, hvis vaccinen havde en betydning.

- Men her til aften havde jeg en rigtig god snak med nogle gode venner, der sagde Mai, det var over grænsen. Nogle gange må man kigge indad og sige okay, det var dumt, og that's it. Og så håber jeg bare, at Danmark vinder næste kamp, og det er jo fantastisk, at Christian Eriksen har det bedre. Så ja, sorry, nogle gange går det lidt for hurtigt her, afslutter Mai, der også har slettet sit opslag fra i lørdags.

LÆS OGSÅ: Chokeret Elvira: Han flækkede mig

LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach om ny danseudfordring: Grænseoverskridende