Rasmus Seebach om ny danseudfordring: Grænseoverskridende

Den garvede sanger og performer har kastet sig over nye udfordringer.

I anledning af Rasmus Seebachs nye single 'Så længe vi danser' har sangeren kastet sig ud i lidt af en udfordring.

Da musikvideoen skulle optages, valgte Rasmus nemlig at alliere sig med en koreograf, der kunne lære ham at blive en vaskeægte danser.

LÆS OGSÅ: Chokeret Elvira: Han flækkede mig

Det fortæller han Realityportalen, da vi taler med ham om hans nye sang:

- Hvad har jeg ikke prøvet at gøre før, spurgte jeg mig selv. Jeg har aldrig danset sådan rigtigt, så jeg allierede mig med en gammel danseven, Claudia, og hun har gjort det så godt.

- Det er virkelig sjovt at danse. Dansen har en sindssyg energi! Men jeg er utrolig dårlig til det, griner Rasmus.

LÆS OGSÅ: IKKE VIST PÅ TV: Sådan begyndte Jaffer og Louises skuespil

Grænseoverskridende

I musikvideoen optræder Rasmus på en fyldt restaurant, hvor brødrene Price agerer bartendere, og de mange mennesker på settet gjorde da også den ellers garvede performer en smule nervøs.

- Der er jo virkelig mange mennesker med i videoen, og jeg må indrømme, det var grænseoverskridende. Jeg var så flov over at stå på det set, og jeg måtte bede de andre om at hjælpe mig med at se lidt fed ud, griner Rasmus og tilføjer, at han har enorm stor respekt for dansere.

- Når man ser professionelle danse, ser det bare så nemt ud. Man tænker ikke over alle de trin og takter, de skal huske.

LÆS OGSÅ: Ny pengeregn over Seebach-brødrende

Men på trods af nerver og mangel på erfaring lykkedes det dog Rasmus at lære og gennemføre koreografien.

- Det er nok også lidt på grund af klipperne, at jeg ser nogenlunde god ud, ha ha. De har været gode til at finde de momenter, hvor jeg rent faktisk kunne huske, hvad jeg skulle gøre.

LÆS OGSÅ: Ibi Støving efter lørdagens landskamp: Jeg gik i stykker indeni

Samler folket

'Så længe vi danser' handler egentlig om, at man nogle gange kan have brug for at lufte tankerne, når man er i et forhold og har været oppe at skændes.

- Så er det godt at komme ud på dansegulvet og bedøve sit hjerte, fortæller Rasmus om sangen, der dog er endt med at have en lidt anden betydning:

- Da sangen var færdig, og jeg lyttede til den igen, kunne jeg jo godt høre, at teksten passede ret godt til tid, vi alle har været igennem. Budskabet står stærkt lige nu, hvor man bare har lyst til at komme ud og være sammen med andre og slå sig løs.

LÆS OGSÅ: Klar til nye eventyr: Rasmus Seebach flytter

Han tilføjer:

- Jeg håber, sangen kan samle folk og har en glad vibe. Det var jo ikke meningen, at det skulle være en dansesang som sådan, men at den er blevet modtaget sådan, er jeg bare glad for.

Se musikvideoen til 'Så længe vi danser' nedenfor:

LÆS OGSÅ: UH! Linse tilbage på skærmen