Efter indlæggelse i 'EOTB': Produktionen lod ikke Mathias fortsætte
Mathias er stadig bitter over, at han blev smidt ud af den græske villa.
For nogle uger siden blev det Mathias Bjørnhof sendt ud af den græske villa med et pling fra tabletten. Men hans exit havde været undervejs i noget tid - og faktisk allerede inden, han tjekkede ind i villaen.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Kæmpe drama mellem 'Ex on the beach'-deltagere
- Jeg kom ind i villaen meget syg og oplevede problemer under hele opholdet. Min astma drillede allerede fra start med at optage op af stranden, og jeg måtte tage flere pauser. Det hele tog bare længere tid og var svært, fordi min krop bare ikke var med. Under opholdet trak produktionen mig til sidse flere aftener, hvor jeg snakkede med dem omkring min situation, fordi den forværredes under de første dage, fortæller Mathias til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: WHAT! Paradiso laver OnlyFans med Fie Laursen
Til Mathias' frustration blev hans helbred dog ikke bedre. Tværtimod.
- Dag seks var, hvor det hele blev for meget. Jeg følte mig meget utilpas og trak mig helt fra festen. Her valgte produktionen at sige, at jeg skulle forbi en læge, så de kørte mig til det nærmeste hospital, hvor jeg blev indlagt. Her fik jeg taget diverse undersøgelser, hvor lægen mente, jeg havde fået stress, som havde været med til at forværre mit helbred. Han mente, at jeg havde døjet med det i lang tid, også før Ex, men at det først havde vist sig, da der kom pres og kamera på. Her var jeg så uenig, men havde intet at sige, forklarer realitydeltageren og fortsætter:
- Jeg ankom til villaen igen om natten, hvor produktionen om morgenen sagde, at lægen havde ringet og ikke mente, at min deltagelse i programmet var forsvarlig. Det var selvfølgelig pisse ærgerligt at få af vide. Her valgte produktionen at lytte til lægen. De valgte at sige ved næste “pling” fra tabletten, at jeg røg ud, hvilket jeg havde det røv over. Men jeg var mere syg, end jeg havde kunnet forstille, så deres valg var okay, når jeg ser tilbage på det i dag.
LÆS OGSÅ: ‘Løvens Hule’-investor i tragisk ulykke: Indlagt flere måneder
Bitter over produktionens beslutning
Selvom Mathias ikke var på dupperne, var han frustreret over, at han ikke fik lov at fortsætte sit eventyr i 'Ex on the beach'.
- På det tidspunkt var jeg ikke enig i produktionens beslutning om at sende mig hjem. De mente, at jeg ville blive glad for det på sigt, hvilket jeg også blev, selvom det satte en pind i hjulet for mit eventyr i Ex. Jeg blev overrasket, da jeg havde joket med produktionen om, at de nu smed mig hjem, fordi jeg var blevet indlagt, og det blev jo så en realitet, fortæller Mathias.
LÆS OGSÅ: Mathias Hjort afslører: Sejr har misbrugt min tillid
Det hjalp heller ikke Mathias at komme væk fra de skjulte kameraer og den græske sol og hjem til Danmark.
- Efter jeg kom hjem, gik det ikke bedre. Min egen læge mente også, at jeg havde stress. Jeg havde generelt meget svært ved at finde min plads og falde til ro, efter jeg kom hjem. Den dag i dag har jeg det super fint, og forstår deres beslutning, men er stadig lidt bitter over det. Det kan man vel ikke sige noget til, efter ens eventyr slutter under sådanne omstændigheder.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Türker og Sarah byder lille ny velkommen
Ikke rart at se sig selv på tv
Mathias har det meget bedre i dag, men det er ikke særlig fedt for ham at se sig selv på tv, når han havde det så dårligt under optagelserne.
- Det påvirkede mit humør ret meget derinde, hvilket man kan se. Jeg er jo en person, der altid er på og klar til fest. Jeg synes, at jeg ligner en, der ikke gider at være der, når jeg ser mig selv på skærmen. Så folk fik ikke set, hvem jeg i virkeligheden er, som er noget, der har påvirket mig en del efter programmet fik premiere, fortæller han.
LÆS OGSÅ: 'Nybygger'-par afslører: Det er slut
Men til trods for, at Mathias ikke var den største festabe i villaen, så har han indhentet det hele, efter han er kommet hjem til Danmark.
- Mit forhold til folk blev selvfølgelig også påvirket en del, da de lærte et andet menneske at kende, men nu kender de den rigtige, og jeg har fået indhentet alt med de andre deltagere, efter vi kom hjem. Jeg har i dag et super forhold til størstedelen af de andre deltagere og ses med flere ugentligt. Det vil jeg til gengæld ikke bytte for noget!, afslutter han.
LÆS OGSÅ: Aija reagerer på trekantsdrama efter 'Ex on the beach'