Dronningen i højt humør: På nordjysk visit
Selv om dronning Margrethes sommer på ingen måde er blevet, som hun havde planlagt, så har hun alligevel fået det bedste ud af det.
Da det officielle besøg i Grønland blev aflyst, åbnede det mulighed for dels en privat ferie og dels at gennemføre en del af det aflyste program fra 100-året for Genforeningen.
Forrige lørdag gik dronning Margrethe om bord på kongeskibet Dannebrog i København og var gennem både Samsøbælt og Aarhusbugten. Inden kursen blev sat nordpå, nåede kongeskibet også at deltage i en redningsaktion, da to fiskere meldte brand på deres kutter. Fra Aalborg kørte dronningen til den kongelige jagthytte i Trend, hvor hun skulle tilbringe en god uges sommerferie.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Mary i sit livs form
(Artiklen fortsætter under billederne...)
Inden hun denne weekend skulle rejse til Frankrig for at tage ophold på Chateau de Cayx, besøgte hun i fredags Askov Højskole og det nyrestaurerede område Skibelund Krat i Vejen. Begge steder har en stor betydning for historien om Genforeningen og ligger lige nord for Kongeåen, hvor den dansk-tyske grænse gik fra 1864 til 1920.
LÆS OGSÅ: Frederik og Mary stak af: Romantik i Spanien
Kongeskibet er klar
Siden kongeskibet fik motorproblemer på vej til Færøerne, har man kæmpet for at udbedre skaderne. Først måtte skibet bugseres fra sin position 60 sømil vest for Hirtshals til flådestationen i Frederikshavn. Her blev de ødelagte dele udskiftet, og der blev iværksat en række testsejladser.
Problemerne var dog ikke helt løst, så kongeskibet sejlede forrige mandag fra Aalborg til Frederikshavn, hvor det tekniske personale skulle arbejde videre.
Forrige torsdag blev skibet meldt klar til at løse de planlagte opgaver. På det tidspunkt var det dog ifølge HER&NU's oplysninger fortsat planen, at dronningen tirsdag den 3. august skulle om bord på Dannebrog igen i Aalborg.
LÆS OGSÅ: Hemmelige planer: Dronningens ferie på Dannebrog og i Trend