Foto: TV3

Didde afslører: Derfor er vi gået fra hinanden

'Brygge'-pigen taler nu ud om bruddet med kæresten René.

I går, tirsdag blev det afsløret, at Didde Skjelmose og kæresten René, der fik 'Brygge'-pigen til at forlade København og flytte til Vojens, er gået fra hinanden. Didde fortæller i dag Realityportalen.dk, hvorfor forholdet er gået i stykker.

- Vi har glemt at være kærester og glemt os selv. Det hele er gået op i arbejde, firma, børn og fodbold. Og det har da også været skide hyggeligt, men vi har bare glemt, at vi også skulle være kærester, forklarer Didde i dag og fortsætter:

- Vi er bare blevet mere venner, end vi er kærester. Og det fandt vi for alvor ud af i søndags. Jeg tror heller ikke, at nogen af os var forelskede i hinanden længere. Vi har jo prøvet at få det hele til at fungere, og jeg har også gået og kigget på lejlighed eller hus her den sidste halvanden måned, da vi håbede lidt på, at når vi kom lidt fra hinanden, så ville det hele måske blive lidt mere interessant.

LÆS OGSÅ: Didde bliver i Jylland for altid

Skilles som venner

Selvom forholdet som kærester er slut mellem René og Didde, er parret stadigvæk venner og skal samarbejde om flere ting i fremtiden.

- Jeg vil stadig bibeholde den kontakt, som jeg har med Renés to børn på ti og syv år. René har jo et arbejde, hvor han rejser meget, så jeg skal stadig passe børnene, når han er ude hvis jeg kan, forklarer Didde og fortsætter:

- Firmaet 'In light' som René og jeg har sammen, skal vi stadig samarbejde om. Der bliver man bare nødt til at være voksen. Jeg er blevet for gammel til, at man skal gå og have dårlige vibrationer mellem hinanden. Vi skal nok klare det, for han er jo stadig min bedste ven og den, der kender mig allerbedst.

LÆS OGSÅ: EKSKLUSIVT: Linse Kessler: Derfor savner jeg ikke Didde

Bliver i Sønderjylland

Selvom Didde forlod 'Bryggen' for at være sammen med René i Vojens, har hun bestemt ikke planer om at flytte tilbage til rødderne på trods af bruddet.

- Jeg vil blive i Sønderjylland i Kolding-området. Jeg vil blive ved mit arbejde. Mit arbejde gør, at jeg overhovedet ikke overvejer at tage tilbage til 'Bryggen'. Det er det faste for mig lige nu, som jeg kan læne mig op ad. Og så mine veninder herfra selvfølgelig, fortæller Didde.

Alligevel frygter hun at skulle bo helt alene i Jylland med familien så langt væk.

- Jeg har den der nervøse følelse i maven over at skulle være alene i Jylland. Det kræver ikke så meget nosser at tage det hele op og tage til Jylland, når man har en kæreste, for så tænker man ikke over det. Men når man så står alene, så er det godt nok lidt hårdt. Så rammer realiteterne bare med 200 kilometer i timen, forklarer Didde og slutter:

- Jeg bliver ked af det, når jeg tænker over, hvad fanden der skal ske nu, når jeg skal bo alene. Men det holder mig oppe, at jeg har mine kolleger, mine veninder og så børnene. Det hele skal nok gå.

LÆS OGSÅ: Didde har fået en lys idé

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser