Det så du ikke på TV: TV-vært fik nok

En bidsk anmeldelse af den nye serie 'Anne og Anders vender hjem', fik Anders Agger til at reagere med en stribe beskeder til Berlingskes tv-redaktør, Jakob Steen Olsen.

Berlingskes tv-redaktør, Jakob Steen Olsen, afslørede i Ditte Okmans podcast 'Det, vi taler om', at Agger var ”skidesur” og absolut ikke enig i hans betragtning om, at tv-værtens forfængelighed skyggede for de medvirkende. - Men bliver man ikke efterhånden en smule i tvivl om, hvem det egentlig er, der møder hvem? Han fylder i hvert fald meget i det danske sommerlandskab, Anders Agger. Kameraet fanger nådesløst hans selvbevidsthed, selv om det vist nok skal se ud, som om det er hans nyvundne bekendtskaber fra periferien, der er i centrum. Under alle omstændigheder er det en succesformel, han har gang i: Den let tilforladelige, småsnøvlende hverdagssnak appellerer til mange, der bare ikke orker mere besvær, skrev Jakob Steen Olsen, og gav samtidig Anne Hjernøe råt for usødet. Jakob Steen Olsen, teaterredaktør på Berlingske. (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix) - Hvilken funktion har hun overhovedet i programmet? Hvad kan hun egentlig andet end at sjoske halvdovent rundt i en slap sandal og reagere på det, andre fortæller hende med et ”fedt” eller et ”fantastisk”, mens hun svinger med håret, spurgte han nysgerrigt i anmeldelsen, hvor han også omtalte hendes mad som ”middelmådighedens triumf”. - Kan Anne Hjernøe egentlig andet end at skære en pølse i skiver og garnere med en blomst? LÆS OGSÅ: Türker og Ninos skal ikke længere være direktør i egen 'Bronuts'-kæde Intimiderende besked Som reaktion på anmeldelsen skrev Anne Hjernøe humoristisk på Instagram, at hun ville lave pølse med blomster til aftensmad. Anders Agger skrev i stedet til Jakob Steen Olsen, og snart fløj beskederne frem og tilbage mellem de to. Tonen gjorde dog Berlingskes tv-redaktør bekymret. -  Og så venter jeg kun på fuldfed revanche. Sådan er det i junglen. Så jeg vil nok spænde den højborgerlige hjelm, hvis jeg var dig, lød det blandt andet fra Agger. LÆS OGSÅ: Alvorligt sammenstød: 'Vild med dans'-stjerne i hast på skadestuen Jakob Steen Olsen stiller sig meget undrende overfor, at Agger overhovedet lod sig påvirke af anmeldelsen, når seertallene viser, at flertallet er tilfredse. Anne Hjernøe og Anders Agger i deres autocamper. (Foto: Egon Rix) - Jeg står til enhver tid på mål for, hvad jeg skriver i avisen. Det er min opgave at sige tingene ligeud, som jeg opfatter dem, og det må jeg holde fast i. Jeg mener, Anders Agger er i en position som en af landets mest hyldede journalister, hvor han godt kan tåle det. Jeg tillod mig at læse en i princippet privat besked op i ”Det, vi taler om”, fordi jeg synes, at Anders Agger var en smule intimiderende, hvad enten det var ment ironisk eller ej, siger Jakob Steen Olsen til HER&NU. LÆS OGSÅ: Ulykkelig Annette Heick: Droppede mor og far Efter podcasten kom der gang i skriveriet mellem dem igen. - Efterfølgende har vi skrevet lidt sammen og har lukket sagen fint ned i mindelighed, lyder det fra Jakob Steen Olsen. HER&NU har været i kontakt med Anders Agger, der lader forstå, det var en joke, men ikke ønsker at medvirke i artiklen. Det er dog ikke første gang Anders Agger har bortforklaret en opsigtsvækkende episode med at det var for sjov. Da han sidste år i "Anne og Anders i Mellemøsten" besøgte den libanesiske kvinderetsforkæmper Joumana Haddad i hendes lejlighed i Beirut, Libanon, kvittede han for hendes venlighed med at sige, at hun skulle skydes. LÆS OGSÅ: Türker og Ninos skal ikke længere være direktør i egen ‘Bronuts’-kæde - Kampen for at være mig selv, midt i alt det, der ikke vil tillade mig det. Og kampen for at tale frit, selv om alle vil lukke munden på mig, lød det fra hende inden hun afbrød sig selv og tilbød ham kaffe. - Drikker du noget i?, spurgte hun sin gæst. - Bare lidt mælk, lød svaret fra Agger. Joumana Haddad kiggede i sit skab og svarede, at hun kun havde havremælk. - Havremælk. Du burde skydes op af et træ, sagde han på dansk - som hun ikke forstår - inden han igen slog over i engelsk og sagde "that's okay". Siden 2013 har makkerparret lavet programmer sammen i hele verden, og mange tror fejlagtigt, at de er kærester. (Foto: Egon Rix) Efterfølgende konfronterede SE og HØR Anders Agger med det mageløs optrin. Han kunne dog ikke problemet. - Jeg har ikke så meget at sige om det, andet end at jeg griner af, at det er en historie, lød hans svar. LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltager skjuler sin spilafhængighed for kæresten LÆS OGSÅ: BABY NEWS! Maria og Benjamin efter 'Luksusfælden': Vi får en pige