DET SÅ DU IKKE PÅ TV: 'Paradise'-vinder tog vild hævn
Mathias fra 'Paradise 2018' fortæller nu, hvordan Nadja i virkeligheden fik sandheden at vide om, at Lenny havde været hende utro med hendes bedste veninde Tine.
Mathias Hjort fra sæson 14 af ‘Paradise Hotel’ åbner i podcasten 'Filterløs' op omkring et overordentligt 'Paradise'-drama i hans sæson, der aldrig blev vist på tv.
LÆS OGSÅ: UUH! Ny fyr giver ‘Paradise’-babe sommerfugle i maven
For i finaleafsnittet, da Lenny smed kuglen og vandt 500.000 kroner, mens Tine måtte gå tomhændet derfra, tog Tine faktisk sin hævn straks efter, afslører han.
- Alle drengene vidste, at Lenny ville smide kuglen, og derfor stemte vi på ham og Tine - vi syntes ikke, at Tine fortjente det, for hun spillede spillet meget passivt. Lenny var derimod ret aggressiv og havde smidt mange ud, og det må man give ham cadeau for, forklarer Mathias og uddyber:
LÆS OGSÅ: ’Paradise’-Lenny: Sex med Tine er det dummeste, jeg har gjort
- Men da han smider kuglen, er Tine i chok, og så løber hun over til Nadja og fortæller hende, at hun også har været sammen med Lenny. På det tidspunkt ville Tine gøre alt for at ramme Lenny, og jeg vil aldrig glemme Nadjas reaktion. Hun var helt færdig. Der var virkelig meget drama bag kameraet, og da det så kom på tv, kom det hele jo tilbage til os alle.
Tines daværende forklaring
I sæson 14 af 'Paradise Hotel' var Lenny så godt som 'Paradise'-kærester med Nadja, da han havde sex med Tine, som var Nadjas bedste veninde på hotellet. Både Lenny og Tine fortrød deres alkoholfyldte affære og besluttede sig for ikke at sige noget til Nadja.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe taler ud om kærestens død
Men den aftale brød Tine altså. I sin tid fortalte Tine til Realityportalen, at hun først fortalte Nadja om, at hun havde været sammen med Lenny efter, at kameraerne var slukket for finaleafsnittet - og at det skete i fred og fordragelighed de to imellem, og altså ikke foran alle de andre, som Mathias' nylige historie lyder.
– Jeg sagde det til Nadja lige efter finalen. Det var lidt min måde at give Lenny noget tilbage på, og så ville jeg også gerne fortælle hende sandheden, da hun jo var min gode veninde, sagde Tine dengang og fortalte videre, at hun efterfølgende tog Nadja med op i loungen og fik talt ud.
LÆS OGSÅ: Jonass efter analsex-konflikt: Vi boller stadig
Så fredeligt er det dog muligvis ikke foregået, lyder det nu fra Mathias i podcasten.
- Man skal behandle andre, som man selv vil behandles. Det glemte Tine, og derfor er der ikke nogle af os andre, der taler med hende mere, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Paradiso afslører hemmelige detaljer om ‘Paradise Hotel’
LÆS OGSÅ: WHAT! ‘Nybygger’-deltager scorer 3 millioner