Dansk stjerne lander sin første Hollywood-hovedrolle
Den fremadstormende danske filmstjerne skal spille side om side med Neve Campbell og Dwayne Johnson.
Den fynske filmstjerne Roland Møller suser mod Hollywood, hvor han nu har scoret sin første hovedrolle. Ifølge det amerikanske filmmedie Deadline står den prisvindende dansker i front i gidseldramaet 'Skyscraper'.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-vært lod følelserne få frit løb: Det var en følelse af afmagt
Roland Møllers manager, Louise Castenskiold, bekræfter nyheden om rollen over for Ekstra Bladet.
Ifølge Deadline er sværvægtere som 'House of Cards'-stjernen Neve Campbell og Dwayne 'The Rock' Johnson, som er en af verdens mest indtjenende skuespillere ifølge Forbes, også på rollelisten side om side med danske Roland Møller.
'Skyscraper' er skrevet og skal instrueres af Rawson Marshall Thurber. Roland Møller er i øjeblikket aktuel i filmen 'Atomic Blonde', hvor han spiller over for den oscarvindendee skuespillerinde Charlize Theron.
LÆS OGSÅ: Tv-værtinde løfter sløret for sønnens navn
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.