Julen er ikke kun hjerternes tid, det er også traditionernes. Især for dronning Margrethe har julen altid været et af årets højdepunkter, hvor hun kunne samle sin travle familie til et par hyggelige juledage. Men som alle andre er den kongelige familie også ramt af coronafaren og sætter alle traditioner til side for at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Den frygtede virus kom helt tæt på, da prins Christian for to uger siden blev testet positiv og måtte tilbringe en uge i isolation. Heldigvis fik han ikke symptomer og hverken hans forældre eller søskende blev smittet.
LÆS OGSÅ: Forholdet er slut
Dronningen elsker jul og har brugt kongehusets Instagram til en fortælling om sine håndlavede nisser, der er kommet rundt i hele rigsfællesskabet (Foto: Per Morten Abrahamsen/Kongehuset)
I november meddelte kongehuset, at kronprinsfamilien skulle holde jul alene i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, mens dronningen ville tage til Møgeltønder for at fejre juleaften med prins Joachim og hans familie på Schackenborg Slot. På den måde kan de kongelige også overholde retningslinjerne om ikke at være samlet flere end ti.
Sidste uge blev det dog meddelt, at planerne havde ændret sig, så Joachim og familien i stedet ville tage op til dronningen på Marselisborg Slot i Aarhus.
LÆS OGSÅ: Philine om forholdet: Vi burde gå fra hinanden hver anden uge
Marselisborg Slot i Aarhus har i mange år været rammen om dronningens hyggelige familiejul, og i år får hun besøg af Joachim og familien (Foto: Jan Dagø/Ritzau Scanpix)
LÆS OGSÅ: Derfor har Sia mistet håret på dele af hovedet
Blandt de mange juletraditioner, der måtte aflyses, er også den årlige juleshopping i London. Her tilbringer majestæten altid en lille uge i starten af december. Udover indkøbet af julekagen bliver der også set på nye kjoler og besøgt venner og bekendte i den engelske hovedstad.
Sidste år kunne HER&NU fortælle, at dronning Margrethe havde selskab af sin gode ven, den svenske greve Gustaf Trolle-Bonde. De blev blandt andet spottet på The National Gallery, hvor der var en større Leonardo Da Vinci-udstilling. Gustaf Trolle-Bonde var ifølge HER&NUs oplysninger også inviteret til hendes 80-års fødselsdag i april, men som så meget andet måtte den også aflyses på grund af pandemien.
LÆS OGSÅ: WOW! Rift om grevinden: Alexandras forgyldte fremtid
Ifølge den kongelige kalender rejser dronning Margrethe mandag 21. december til Aarhus for at tage ophold på Marselisborg Slot. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvornår hun rejser til København igen. Kongehuset har dog meddelt, at nytårstalen holdes fra Dronningens modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ, mens nytårstaffel og nytårskure er aflyst.
LÆS OGSÅ: Alexandras coronaråd: Hyg med veninderne
LÆS OGSÅ: Alexandras coronaråd: Hyg med veninderne