CHOK! 'Løvens Hule'-profil trækker sig efter skandale

'Løvens Hule' bliver uden Peter Warnøe i den kommende sæson.

Når 'Løvens Hule' næste år vender tilbage med en ny sæson, bliver det uden en af profilerne fra den seneste sæson. Peter Warnøe har nemlig valgt at trække sig, skriver han på Facebook.

Det sker, efter Børsen torsdag kunne afsløre, at iværksætteren i årevis brudt loven ved at hæve millioner af kroner i flere af sine selskaber som ulovlige aktionærlån. Det har givet ham flere påtaler, og nu koster det ham altså deltagelsen i det populære DR1-program.

LÆS OGSÅ: ‘Løvens hule’-stjerne med i ‘Vild med dans’

- Arbejdsmæssigt er jeg inde i en meget travl periode for tiden, hvor en af mine vigtige prioriteter er at få bragt orden i en række private aktionærlån, der ikke skulle have været foretaget. Mine regnskaber er åbne, og der har ikke været skjult noget, men det er klart, at det ikke er situation, jeg ønsker skal fortsætte, skriver han og fortsætter:

- Jeg skal naturligvis have styr på disse private ting hurtigst muligt, hvad jeg arbejder intens på. Derfor har jeg også i en snak med Danmarks Radio i dag meddelt, at jeg ikke har tænkt mig at være en del af 'Løvens Hule' sæson fem, som skal sendes til næste forår. Det har været fantastisk spændende at være med, men i næste sæson vil jeg begrænse mig til at se med på sidelinjen.

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Løvens hule’-stjerne trækker sig fra programmet

Her kan du læse hele Børsens artikel om de ulovlige lån. Herunder kan du læse opslaget:

LÆS OGSÅ: ‘Løvens Hule’-stjernens turbulente tid: Besvimede flere gange om dagen