Jesper Buch færdig med 'Løvens hule': Jeg savner det ikke
Løven har slet ikke set den nye sæson.
Otte år og 800 timer.
Det er så meget tid, Jesper Buch har tilbragt i stolen i 'Løvens hule'. Derfor kom det også som et chok, da han tilbage i efteråret meldte ud, at han bogstaveligt talt var ude af programmet.
LÆS OGSÅ: Ben fandt sin iranske far i 'De forsvundne fædre': Sådan går det i dag
Iværksætteren kunne da også fortælle til premieren på 'Ghostbusters' i Big Bio i Nordhavn tirsdag aften, at det var tiltrængt endelig at komme væk fra studiet og ud i virkeligheden.
Til spørgsmålet om, hvorvidt han havde savnet at være med, var svaret også ganske klart fra hanløven.
- Det har jeg faktisk ikke. Vi har bygget det brand op i Danmark, og det er jeg stolt af. Det, jeg er mest stolt af, er, at det bliver brugt på alle videregående uddannelsesinstitutioner som undervisningsmateriale. Det synes jeg er fedt. Og så har jeg også fået nogle gode investeringer, fortalte Jesper Buch til HER&NU.
Hvad siger du til den nye sæson og de nye der er med?
- Jeg har ikke set det, lød det.
LÆS OGSÅ: Smaskforelsket: Felix Smith er flyttet sammen med 20 år yngre kæreste
Forretningsmanden har da også meget andet at tage sig til, nu hvor kalenderen ikke er fyldt med tv-optagelser og nye samarbejder.
- Jeg hygger bare. Ingen 'Løvens hule', ikke så mange interviews, ingen podcasts. Jeg hygger med familien, fortalte han og uddybede, hvad tiden så går med:
- Man spiller en masse paddle, er sammen med sine unger, rejser. Alt det man ikke har haft tid til de seneste år, fortalte Jesper Buch, der havde sønnen Oscar på 12 år med til premieren, og han kunne også fortælle, at det var rart at få sin far hjem igen.
LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-par i babylykke
Men det lyder til, at tiden væk fra skærmen kun er en pause, for Jesper Buch har længe teaset for mere tv, og det gjorde han igen i går.
- Måske. Jeg har ikke skrevet under på noget endnu, lød det kryptisk.
LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer modtager grufulde beskeder efter sårbar video