Efter millioninvestering: Nye muligheder for RenBåd
Efter investering i 'Løvens Hule' kan RenBåd tages til helt nye højder.
De fleste bådejere kender problemet - det er rent ud sagt noget værre baks at få en båd på land, når den skal rengøres under bunden og have serviceret motoren. Det har virksomheden RenBåd.dk i Ishøj fundet en løsning på.
LÆS OGSÅ: Jes Dorph-Petersen arbejdsløs igen: Aldrig rart at være på røven
Artiklen fortsætter under videoen.
Mange vælger desuden at få vinteropbevaret båden, og også her står man over for en stor opgave i forbindelse med optagning, fragt og sikker opbevaring. Det valgte stifter af RenBåd.dk Alexander Mortensen at gøre noget ved under coronapandemien i 2020, hvor bådsalget i Danmark eksploderede.
Sammen med sin
forretningspartner, Tobias Neubert Soloy, arbejdede han i tre måneder nonstop
med at afprøve konceptet lokalt i Ishøj. RenBåd er siden vokset med stor fart og er i dag 15
ansatte, og alene i 2023 måtte virksomheden tilføje flere
vinteropbevaringshaller tre gange for at følge med efterspørgslen.
Efter en fremvisning i sæsonafslutningen af 'Løvens Hule' valgte investoren Morten Larsen at gå ind i projektet med en investering på en million kroner for 10 procent.
- Jeg kender ikke nogen bådejere, der synes, det er hverken nemt eller sjovt at få taget båden op af vandet, fjerne skidt og alger og bruge endeløse weekender på polering og motorrenovering. Derfor vil jeg gerne bidrage med at få sat hele processen endnu mere på skinner, så vi i løbet af få år er at finde i alle danske havne, fortæller Morten Larsen efter sin investering.
LÆS OGSÅ: Hjalmer ramt af dødsangst: Min mor har virkelig prøvet at passe på mig
Kendt investor med i RenBåd
Foruden Morten Larsen er også en anden kendt investor med i projektet. Serieiværksætter Martin Buch Thorborg så sammen med medstifter af Dinero, David Andersen, helt tidligt potentialet i RenBåd.
Martin, der er gift med Jesper Buchs søster Jannie, har sammen med sin hustru også deres eget tv-program på discovery+ 'Buch Thorborg.
LÆS OGSÅ: Babylykke: Rasmus Seebach afslører kønnet
Efter endnu en investering ser Martin lyst på virksomhedens vækstrejse.
- Det er et enormt stort og meget overset marked, og RenBåd er indtil videre kun blevet mødt med åbne arme af de mange danske bådejere. Det handler meget om convenience, og vi har tilmed en intelligent it-løsning under hele vores tilbudsgivning, så man er sikret en fast pris på opgaven. Ja, faktisk er det lige så let at bestille service til sin båd, som det er at bestille pizza på Just Eat. Det er stort at kalde det en revolution i bådbranchen, men det er tæt på, slår Martin Buch Thorborg fast.
Efter Morten Larsens investering ejer han sammen med sine forretningspartnere David Andersen og Rasmus Madsen godt 34 procent af RenBåd.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-deltager forlovet: Gik på knæ kort før første liveshow
Åbner i Jylland
Ifølge stifter af RenBåd, Alexander Mortensen, er planen at åbne kontor i Jylland i 2024.
- Med to store investeringer i hus kan vi nu for alvor begynde at brede os ud til selv de fjerneste egne af landet, og vi forventer derfor at skulle opruste markant i de kommende måneder og år, siger Alexander Mortensen.
LÆS OGSÅ: Dater i 'Kærlighed hvor kragerne vender': Sådan reagerede ekskæresten