(Foto: Niels Henrik Dam)
(Foto: Niels Henrik Dam)
– Køkkenet er normalt ikke mit område. Min kæreste udkonkurrerer mig på det felt, siger Mia Wagner fra huset i Viborg, hvor de flyttede til for et år siden. (Foto: Niels Henrik Dam)
– Køkkenet er normalt ikke mit område. Min kæreste udkonkurrerer mig på det felt, siger Mia Wagner fra huset i Viborg, hvor de flyttede til for et år siden. (Foto: Niels Henrik Dam)
– Jeg har fundet en dejlig mand, siger Mia Wagner og omfavner Anders Morten Mikkelsen, der har eget IT-firma. (Foto: Niels Henrik Dam)
– Jeg har fundet en dejlig mand, siger Mia Wagner og omfavner Anders Morten Mikkelsen, der har eget IT-firma. (Foto: Niels Henrik Dam)
Mia Wagner sværger til økologi.
– Jeg har fået etableret hønsegård i haven og har planer om at være så vidt muligt selvforsynende, siger hun optimistisk (Foto: Niels Henrik Dam)
Mia Wagner sværger til økologi. – Jeg har fået etableret hønsegård i haven og har planer om at være så vidt muligt selvforsynende, siger hun optimistisk (Foto: Niels Henrik Dam)

'Løvens Hule'-stjernens turbulente tid: Besvimede flere gange om dagen

Mia Wagner gik ned med stress efter en periode med skilsmisse og højt arbejdspres.

De seneste år har været præget af op- og nedture i en lind strøm for Mia Wagner fra DR’s populære iværksætterserie 'Løvens Hule', hvor hun sidder som ene høne i kurven blandt de øvrige dommere.

Direktøren for 'Freeway'-koncernen, der blandt andet står bag dating.dk, gik i 2014 ned med stress efter en skilsmisse og et uhørt højt arbejdspres, hvor dagene begyndte klokken seks om morgenen og sluttede klokken et om natten.

– Det høje tempo førte jeg i et års tid som alenemor. Så kom signalerne med synsindsnævring, hyletoner og koncentrationsbesvær. Jeg ignorerede behændigt det hele, så en dag kunne jeg pludselig ikke bevæge mig.

- Jeg kunne ikke stige ud af min bil, jeg kunne ikke gå i Netto, og jeg kunne ikke tage tøj på, fortæller den 41-årige jurist fra villaen i Viborg, hvor hun bor sammen med sin mand, Anders Morten Mikkelsen, og deres i alt fire sammenbragte børn. Mia har Carmen, 13, og Liva på 11 år, mens Anders har Ras, 16, og Tia, 13.

LÆS OGSÅ: Landmand-Troels åbner op: Derfor er jeg med i ‘Ex on the Beach’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvorfor mad og madlavning er en stor stressfaktor for Mascha Vang.

LÆS OGSÅ: ‘Hjem til gården’ er tilbage med store ændringer

Besvimede flere gange om dagen

Der gik otte måneder med stressbehandling, før hun blev sig selv igen. For to år siden blev hun koncerndirektør for familieforetagendet efter et job som advokat, og samtidig fandt hun sammen med kæresten. Men sidste år opstod nye chokbølger.

Flere gange om dagen besvimede hun uden varsel. Undersøgelser på hospitalet viste, at hun måtte have indoperereret en pacemaker for at afhjælpe en fejl i hjertekammeret. Hun havde faktisk fået et forvarsel. Tidligere havde hun nemlig oplevet at besvime ved stort præstationspres.

– Jeg var bange, og operationen skulle foregå under lokalbedøvelse. Efterfølgende skulle jeg lige bruge lidt tid på at acceptere den nye situation. Det var en svær erkendelse, men nu kan jeg alt og har det dejligt. Det er slut med at besvime i utide, smiler Mia Wagner oven på nogle turbulente år.

– Jeg spekulerer meget over, hvordan jeg bruger livet. Jeg forsøger at leve et liv, hvor det ikke kun handler om at se frem til pensionen. Mit motto er, at livet er nu, og jeg husker at kigge dem, jeg elsker, i øjnene.

Se flere billeder fra besøget hos Mia Wagner i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: Er det her den bedste idé i ‘Løvens Hule’?