CHOK: DR dropper 'Fuckbois'-afsnit

Det var oprindeligt meningen, at seerne skulle følge de tre 'Fuckbois', Kim, Victor og Mikki, i fire afsnit, men nu har DR skåret det ned til tre.

Det kom som lidt af et chok for mange, da snigpremieren på afsnit to af DR3-programmet 'Fuckbois' udeblev på dr.dk i søndags. Chokket blev nok kun større, da DR i onsdags valgte helt af aflyse afsnit to, der efter planen skulle have været sendt på DR3 klokken 22:00.

Men det bliver værre endnu. Meget værre!

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Linse optager nyt program

DR har nemlig skåret et helt 'Fuckbois'-afsnit fra. Oprindeligt var planen fire afsnit, men nu er der på dr.dk lagt op til, at 'Fuckbois' kun sendes i tre afsnit. Seerne må altså nøjes med tre afsnit med de tre 'Fuckbois', Kim, Victor og Mikki, der sammen fester på favorit-natklubben, hvor de konkurrerer om at score så mange piger som muligt.

-  Når der, som det er tilfældet er med Fuckbois, bliver klippet helt op til deadline, er det svært at vurdere, præcis hvor mange afsnit indholdet egner sig til. Nu er der skabt et overblik, og på baggrund af det, er det blevet vurderet, at indholdet egner sig bedre til tre afsnit end til fire afsnit. Det er ikke nogen ukendt procedure at rette til således, at indholdet bliver udgivet over det antal afsnit, det egner sig bedst til, skriver Sarah Cecilie Simone Hansen, DR's presseansvarlige på 'Fuckbois', da Realityportalen spørger, hvorfor DR har valgt at cutte et helt afsnit af programmet.

DR oplyser samtidig, at afsnit to er udskudt til søndag d. 18, hvor det vil være tilgængeligt på dr.dk, mens det sendes på DR3 onsdag d. 1. marts klokken 22.00.

LÆS OGSÅ: Drømmen brast med Amalie: Peter Birch afslører ny flamme

LÆS OGSÅ: Ny ung mor forladt under to graviditeter: Det har været hårdt