Burhan G springer ud i nyt stort projekt
Burhan G og Lise Cabble skriver musikken til den nye 'Matador'-musical.
Nu kommer Burhan G tilbage, ligesom karma, i den nye 'Matador'-musical, hvor han og Lise Cabble skal tage os tættere på himlen med et originalt soundtrack.
LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard lavede ny 'Matador'-musical inden sin død
45 år efter premieren på Danmarkshistoriens mest populære tv-serie præsenterer 'Hele Danmarks Musical Teater' en helt ny og original musical baseret på Matador.
- At skulle skrive ny musik og sange til selveste Matador var en opgave, jeg aldrig havde set komme og noget, jeg slet ikke har prøvet før. Det tog mig ét sekund at sige ja. Det var simpelthen så spændende, men også mega skræmmende. Selveste Matador! Men nu er Lise Cabble og jeg for alvor gået i gang, og det føles bare rigtig godt med os to sammen, fortæller Burhan G i klippet, som kan ses øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Janni Ree i kontakt med politiet: Tæt på tilhold og sigtelse
Det sidste større projekt, vi hørte fra Burhan G, var julealbummet 'Et Barn Af Jul', som udkom i 2019.
Det er Susanne Bier og Anders Thomas Jensen, der har skrevet manuskriptet til musicalen, i tæt dialog med tv-seriens ophavskvinde Lise Nørgaard. De får følgeskab af sanger Burhan G og Grand Prix-dronningen Lise Cabble, som skal arbejde sammen for første gang. Duoen skal skrive alle de nye sange til musicalen, og selvfølgelig er Bent Fabricius-Bjerres titelmelodi også med.
LÆS OGSÅ: Premiere på teatret: Se billederne her!
Musicalen sættes op i samarbejde med DR og Nordisk Film Production. MATADOR får verdenspremiere 15. februar næste år i Falkoner Salen og opføres derefter på Musikteatret Holstebro fra 17. april 2024 og Vejle Musikteater fra 2. maj 2024.