BREAKING: Kæmpe 'Robinson'-stjerne bliver ny bachelor
Casper har til nu haft kvinderne helt for sig selv. Men fra denne uge er der ikke kun én bachelor til at tilbyde pigerne en rose.
Der er meget, der kommer som en overraskelse for kvinderne i datingprogrammet 'Bachelor', men i dagens afsnit smider Petra Nagel den hidtil største af dem alle på bordet. Det gør hun ved at præsentere dem for den 31-årige Jaffer Janjooa, der præcis som Casper søger den eneste ene og derfor er bachelor i programmet.
Som mange måske har spottet, var Jaffer finalist i 2019's 'Robinson Ekspeditionen', hvor han nåede hele vejen til finalen og opnåede en tredjeplads. Nu er han så hovedperson i et nyt realityprogram, som man vist godt kan kalde for noget helt andet.
LÆS OGSÅ: Bendtner lagt ned af kritik
Til at begynde med havde den 31-årige 'Robinson'-stjerne og model da også sine betænkeligheder ved at sige ja til at være med i 'Bachelor'.
Artiklen fortsættes under billedet...
- Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg ikke skal deltage i et datingprogram. Jeg har altid sagt, at jeg ikke skal være med i hverken ’Paradise’ eller ’Ex on the Beach’ - jeg skal ikke være med i sådan nogle formater. Men jeg har allerede for mange år siden set den amerikanske og australske udgave af 'The Bachelor', og jeg synes egentlig, at det hele var meget pænt, siger Jaffer om, at han nu alligevel er endt i et datingprogram.
LÆS OGSÅ: Chokeret Cengiz: Jeg er rystet!
Han tilføjer:
- Det var også det første, jeg sagde til castingen: "Jeg skal ikke noget med, at man skal have sex på tv – hvis jeg skal med til det her, så er det, fordi jeg skal finde kærligheden, og det skal ikke overskygges af noget drama. Det skal kun fokusere på, at jeg er en fyr, der bare er taget ned for at finde kærligheden."
Blev hevet ind med kort varsel
En caster, der i sin tid også havde været caster på 'Robinson Ekspeditionen', kontaktede Jaffer for at få ham til at sende en video ind med henblik på, at han skulle med i TV 2-programmet. Det nåede dog ikke at blive til noget, da Jaffer fandt ud af, at han stadig var bundet af sin kontrakt med TV3 og derfor ikke kunne deltage i et realityprogram på TV 2.
LÆS OGSÅ: Tina Lund om familieforøgelse: Den er god nok
Tiden gik, og da det blev september 2020 blev han igen kontaktet. Her var kontrakten med TV3 udløbet - og Jaffer kunne altså godt rejse afsted og være bachelor nummer to i programmet. Casterne garanterede Jaffer, at 'Bachelor' ikke ville blive et dramatisk realityprogram, men fokus ville være på, at han skulle rejse til Grækenland for at finde kærligheden og én at være sammen med resten af livet.
Artiklen fortsættes under billedet...
- Det fangede mig, og det ville jeg gerne, for det var noget, jeg virkelig følte, jeg havde brug for. Jeg følte, at det var et tidspunkt i mit liv, hvor jeg var klar til at finde kærligheden, siger den nye bachelor, der hurtigt skulle give svar, da der kun var få uger til afrejsen sidst i september.
Som vi kender formatet fra udlandet, så er der kun én bachelor til at tage på romantiske dates og uddele roser. Men her har TV 2 altså valgt at bryde rammerne.
LÆS OGSÅ: Nu flytter ung mor fra kæresten
- Jeg ved ikke, om det var planen fra starten, eller om de lige på falderebet har tænkt, at der skulle ske noget, og at de derfor har hevet mig ind for at lave et tvist. Det har jeg ingen viden om. Jeg ved bare, at jeg blev hevet ind to uger inden, at de andre var taget afsted, siger Jaffer.
Da han tjekkede ind som den nye bachelor, var der 13 kvinder tilbage i huset i de smukke rammer på Rhodos. Om hans helt store kærlighed er én af dem, vil tiden vise.
'Bachelor' kan ses på TV 2 PLAY. Herunder kan du se et klip.