'Badehotellet' er tilbage: Her er datoen
'Badehotellet' sæson 9 er optaget færdig, og snart får den premiere.
'Badehotellet' på TV 2 får igen i år vinteren til at føles kortere, når vi inviteres ind i de sommerlige kulisser i det jyske badehotel.
Artiklen fortsætter under videoen af Amalie Dollerup og hendes mand Andreas Jebro.
LÆS OGSÅ: Julehyggen er stukket af hos Lisbeth og Ralf: Brugt mere end 20.000 kroner
- Når vi vender tilbage til 'Badehotellet' her i 9.sæson, er vi kommet til sommeren 1945. Besættelsen af Danmark er forbi. De tyske soldater, der har beslaglagt hotellet de sidste fire år, er rejst. Så det er tid til fjerne alle spor fra de ubudne gæster, genfinde ferieglæden og nyde befrielsen. Der er endelig kommet fred, men spørgsmålet er, om der så også er ro?, fortæller Hanne Lundblad, der er den ene af de i i alt to forfattere på den populære serie.
LÆS OGSÅ: 'Badehotellet'-stjerne skal giftes: Stort tillykke
Hanne Lundblads mand Stig Thorsboe er den anden forfatter, og han tilføjer om den nye sæson:
- Ja, det skal vise sig, at ikke alle har lige nemt ved at slippe krigen. Nogle døre skal lukkes, før nye kan åbnes. Midt i det hele havner heldigvis et eventyr i skikkelse af fru Fjeldsøs barnebarn, 16-årige Sarah fra Sverige, der straks fascineres af skuespiller Edward Weyse – uden at vide, at hun i virkeligheden er hans ukendte datter, fortæller Stig.
LÆS OGSÅ: Asta efter bruddet med Jonass: Jeg flytter
Det bliver altså et gensyn med flere populære profiler, men også nye pryder serien, som får premiere mandag 7. februar på TV 2 med snigpremiere søndag 6. februar på TV 2 PLAY og består af 5 episoder.
Se flere billeder fra den nye sæson i galleriet øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Geggo efter lægebesøg: Under observation