‘Bachelor’-Kasper om romantisk date: Derfor kyssede vi ikke
Kasper troede, han sagtens kunne kysse på første date, men det ændrede sig.
I dagens afsnit af 'Bachelor' har Kasper inviteret Helena med på en romantisk alenedate, men selvom der både var flirt under vandfaldet og ved middagsbordet, så blev der ikke kysset.
- Det var nogle sindssygt flotte rammer, der var sat op. Det var faktisk en rimelig lang dag, men det var sindssygt fedt at starte ud på den måde, fortæller Kasper til Realityportalen og uddyber, hvorfor de ikke kyssede.
LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-Kasper indrømmer: Hun var min favorit på den røde løber
- Jeg var lidt mere tilbageholdende. Selvfølgelig havde jeg lyst til at kysse, men ikke så tidligt, fortæller Kasper.
Ifølge Kasper blev han overrasket over sig selv.
- Inden jeg skulle derned, troede jeg, at det her med at kysse osv. var noget, jeg sagtens kunne gøre på første date, men det var egentlig ikke noget, der var et behov for. Jeg kunne mærke, at det var vigtigere at lære personlighederne at kende, så skulle den fysiske kontakt nok være der i sidste ende, fortæller Kasper.
LÆS OGSÅ: Kæmpe afvisning i ‘Bachelor’: Det så man ikke på tv
Se 'Bachelor' tirsdag til torsdag på TV 2 Play.