Kæmpe afvisning i ‘Bachelor’: Det så man ikke på tv

Det er ikke altid let at give alle pigerne lige meget opmærksomhed.

I dagens afsnit af 'Bachelor' bliver de to bejlere Kasper og Philip fra første sekund kastet ud i en stor opgave, for hvordan sikrer man sig lige, at 17 kvinder får lige meget opmærksomhed? Det skal også vise sig at være en svær opgave, hvilket allerede i første afsnit ender med en afvisning.

Kasper tilbringer en del alenetid med flere af pigerne, men da Kristine spørger efter et øjeblik med den skønne 'Bachelor', bliver hun afvist med besked om, at han trænger til at mingle lidt. Kort efter siger Kasper ja til alenetid med en anden pige, og Kristine står tilbage og føler en kæmpe afvisning.

Artiklen fortsætter under billedet af Kristine. 

LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-babe afslører stor hemmelighed

- Der var rimelig meget run på den aften, så jeg havde lige brug for at komme op og mingle lidt, og så timede det lige med, at Kristine spurgte, da jeg lige var kommet op efter at have snakket med en anden, men det var ikke for at afvise hende. Jeg tror ikke, jeg observerede så meget, og det overraskede mig, at det påvirkede hende så meget. Det er små ting, der lynhurtigt kunne påvirke dem, da de også så det som en konkurrence, fortæller Kasper til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Teresa efter Teiturs voldtægtsdom: Jeg var ikke forberedt

Ifølge Kasper er der også klippet godt i lige netop den episode.

- Det er ikke, fordi jeg bare lige er gået over til bordet og et sekund efter siger ja til en anden, der var gået noget tid, afslører Kasper.

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-vinder: Træt af folks spørgsmål

Kasper ved ikke, hvor længe han stod der, men han mener, der er gået så tilstrækkelig lang tid, at det kan begrundes med, at han havde glemt aftalen med Kristine.

- Jeg synes selv, jeg er meget diplomatisk, så det var ikke for at afvise hende, det var ren forglemmelse, slår Kasper fast.

LÆS OGSÅ: Christiane viser baby-bulen frem: Stram sag