Anton Hjejle er nyt dansk stjerneskud: Iben hepper på mig

Dansk film har fået nyt stjerneskud, nemlig 26-årige Anthon Hjejle.

Med en kort optræden i 'Bedrag' i bagagen, er det en kæmperolle, som den 26-årge Anton Hjejle har landet med rollen som den rebelske søn Christian i 'Liberty' på DR1.

Heldigvis har Anton nogen at dele både glæden og udfordringerne med:

- Min fars kusine er Iben Hjejle, som også er skuespiller, og hun har været en stor inspiration for mig. Det er dejligt, at der er en i familien, som ved, hvad der her betyder og ved, hvad jeg taler om. Netop med et fag som skuespillet er det godt at have nogen at gå til, for det er en hård branche. Jeg er meget tæt med Iben og er blevet endnu tættere nu, hvor jeg selv er gået den vej. Det er dejligt at have hende at sparre med, og jeg hepper på hende, lige så meget, som hun hepper på mig, fortæller Anton Hjejle, der ikke tidligere havde været i Afrika.

- Jeg havde virkelig svært ved at forstille mig, hvad det reelt var, men jeg var bevidst om, det er et kæmpe stort kontinent, hvor der er langt fra nord til syd og meget store forskelle i både klima og landsbyer ude i midten af ingenting til kæmpe storbyer.

LÆS OGSÅ: ‘Liberty’-stjernen legede med trommer og spyd: Fik Afrika ind med modermælken

LÆS OGSÅ: Sofie Gråbøl aktuel i ny DR-serie: Jeg har Afrika i hjertet

"Vi var røde af støv"

Søndagsserien 'Liberty' foregår i Tanzania, men er optaget i Sydafrika, hvor betingelserne for filmarbejde var meget bedre.

- Der er et helt andet lydbillede i Sydafrika, end det vi oplever herhjemme. Jeg elsker lyden af alle de forskellige afrikanske sprog, som har meget mere klang end vores flade danske. Og så det røde støv, som hvirvler op, og duften af jorden er ret intens. Hver aften vi kom hjem fra optagelser, var vi helt røde af støv. Den fornemmelse fylder det hele, siger Anton, som langt fra er færdig med Afrika.

- Til sommer skal jeg på ferie på Zanzibar, og jeg skal da også lige forbi Tanzania og se de steder, som vi har foregivet skulle være i Sydafrika, hvor vi optog 'Liberty'. For mig er Afrika nu blevet et ”uudforsket land” og et kontinent fuld af muligheder, som jeg glæder mig til at besøge. Jeg håber også på at komme tilbage til Sydafrika, hvor jeg har fået en masse gode venner på filmholdet.

LÆS OGSÅ: Dansk stjerne klar til ny amerikansk serie

LÆS OGSÅ: Connie Nielsen trodsede sine agenter: Jeg VILLE lave ny DR-serie

Et venskab for livet

Optagelserne til 'Libertyø har for Anton Hjejle betydet et tæt venskab med den jævnaldrende kenyanske skuespiller og tv-vært Charlie Kamuari, som også har fået en kæmpe chance med rollen som Marcus i 'Liberty'.

- Da jeg fik opkaldet om rollen som Marcus, var jeg vært på et kenyansk tv-show, og min kontrakt udløb to dage før, jeg skulle flyve til Sydafrika og lave 'Liberty', fortæller Charlie, som også fik en anden gevinst ved 'Liberty' – en tur til Europa med pressemøde i Danmark og filmfestival i Berlin. Og Charlie drømmer allerede om at komme tilbage til København.

- Når jeg tænker på København, så tænker jeg på cykelklokker og duften af havet. Jeg elsker duften af havet her, alt er så tæt på havet.

Charlie og Anton (Foto: Bo Nymann)
Charlie og Anton (Foto: Bo Nymann)

HOT NEWS: Reality-hunk er med i ‘Kærlighed ved første hik’

LÆS OGSÅ: Reality-hunk i voldsomt trafikuheld